Punkt 2 Fagligt og økonomisk bæredygtige skoler

Beslutningstema

Fagligt og økonomisk bæredygtige skoler.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

• Det samlede oplæg fra administrationen sendes i høring ved skolebestyrelserne, skolernes MED-udvalg og de faglige organisationer i perioden 10. sept. – 12. okt. 2018.

Sagsfremstilling

I forbindelse med delaftale om budget 2019 den 24. maj 2018 blev der afsat en besparelsesramme på skoleområdet på 1,875 mio. kr. i 2019, stigende til 4,5 mio. kr. i 2020 og frem. Udmøntningen af besparelsen besluttes i Børne- og Ungeudvalget.

Derudover er der en ufinansieret årlig garantitildeling til skolerne fra 1. august 2019 og frem på 5,1 mio. kr. for skoleåret 2019/20, stigende til 12,2 mio. kr. for skoleåret 2024/25. (jf. elevtalsprognose 2018).

Børne- og Ungeudvalget godkendte den 15. aug. 2018 administrationens oplæg til det videre arbejde med udmøntning af besparelseskravet på 4,5 mio. kr., samt den økonomiske udfordring i forbindelse med garantimodellen på skoleområdet.
Ligeledes blev tids- og procesplan for det videre arbejde godkendt.

Administrationen har på baggrund heraf udarbejdet et samlet oplæg, som løser de samlede økonomiske udfordringer.

Der tages i oplægget afsæt i et politisk ønske om at bevare den nuværende skolestruktur med de nuværende matrikler, samt ønsket om bevarelse af det decentrale styringsprincip.

Oplæggets punkter og konklusioner:

1. Optimering af klassedannelse.

I: Der foreslås klassedannelse ved 28 elever i stedet for det nuværende antal på 26 elever.
Den besluttede besparelse på 4,5 mio. kr. opnås gennem et færre antal klasser.
Finansiering sker via de skoler, der kan optimere antallet af klasser.

II: Optimering af antal klasser på Stokkebækskolen med 3 løsningsforslag, hvor alle tre matrikler bevares.
Effekt i forhold til garantimodel udgør 2,8 mio. kr. i skoleåret 2019/20, stigende til 4,7 mio. kr. i 2024/25.
Se bilag 1 for uddybning af løsningsforslag.
Det er skolebestyrelsens kompetence indenfor den økonomiske ramme at beslutte model, enten et af de tre løsningsforslag, eller et helt fjerde.
Garantitildeling til Stokkebækskolen bliver unødvendig ved optimering af skolens klassedannelse.

2. Justering af skoledistrikter.

Alle skoledistrikter er gennemgået i forhold til en evt. justering af grænserne mellem skolerne med henblik på afdækning af optimeringsmulighederne.

Ligeledes er prognosetal fra elevtalsprognosen for 2018 gennemgået med særligt fokus på de skoler, som vipper mellem 1 og 2 spor samt 2 og 3 spor.
Det drejer sig om Skårup Skole, Vestermarkskolen samt Tved Skole.

Ud fra elevtalsprognosen vil Skårup Skole og Vestermarkskolen fremadrettet blive et-sporede skoler.
Tved Skole bliver fremadrettet to-sporet.
Bilag 2 indeholder prognosetal for kommende 0. årgange på de tre skoler.

Kombinationen af et faldende elevtal i prognoseperioden og ændring af klassedannelse ved 28 giver skolerne en øget margin i forhold til at have plads til tilflyttende børn i distriktet.

Nugældende princip jf. Vedtægt for styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler for frit skolevalg fastholdes, således at der ikke optages børn fra andre distrikter eller kommuner, når elevtallet i en klasse er på 24 eller derover.

Antal klasser på skolerne fastsættes i dialog mellem skolechef og skolerne.
Styrelsesvedtægten tilrettes, således at princip herfor indgår.

Konklusion: I forhold til optimeringsmuligheder ses der ikke et behov for justering af skoledistrikterne.

3. Justering af tildelingsmodel.

Overordnet har forslaget til resursemodellen til hensigt at sikre alle skoler faglig og økonomisk bæredygtighed, således at skoler med både færre og flere elever i klasserne tilgodeses.

Skolerne får et mere ensartet råderum, samtidig med at råderummet generelt bliver højere.

Modellen er fortsat grundlæggende elevtalsafhængig, hvorved den understøtter incitamentet på skolerne til optimering i fx valgfag, resurseindsatser, samlæsning m.m.

Den nuværende resursemodel er primært baseret på elevtildeling og enhedstakster for hhv. 0.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse samt 10. klasse. Disse beløb er forskellige, idet der er forskelligt timetal, afhængigt af klassetrin.

I den justerede nye model er tildelingen en differentieret elevtildeling med fokus på klassedeling, stadig opdelt på hhv. 0.-3. klasse, 4.-6. klasse, 7.-9. klasse samt 10. klasse.

Derudover er beløbet reguleret, således at der tildeles et basisbeløb for elev nr. 1-16, et lavere beløb for elev nr. 17-26, og igen et højere beløb for elev nr. 27-28.

Idet resursemodellen er baseret på prognosetal vil der være afvigelser i forhold til faktiske elevtal, blandt andet i forhold til søgningen til de frie skoler. Dette kan få indflydelse på antallet af klasser.

Modellen er udarbejdet, så den kan imødegå prognoseudsving.

Konklusion: Den justerede resursemodel øger det samlede økonomiske råderum på skolerne, samtidig med at forskellen i råderummet mellem skolerne mindskes.

I råderumsprocenten for den justerede resursemodel er besparelsen på 4,5 mio. kr. indarbejdet.
I råderumsprocenten for nuværende resursemodel er besparelsen ikke indregnet, hvorfor tallet vil falde yderligere.
Bilag 3 viser den tekniske tildeling.

Bilag 4 indeholder konsekvensberegninger, indeholdende midler til lovpligtig undervisning, råderum, gennemsnitsbudget pr. klasse og klassekvotienten for både nuværende og justeret resursemodel.

Skolernes øvrige resursetildeling:

Udover budgettet i ovennævnte resursemodel, får skolerne andre budgettildelinger.

I den nuværende model tildeles skoler med flere matrikler et ekstra beløb pr. matrikel til ledelse og administration.
Dette beløb er forhøjet og fremstår i den nye model som et selvstændigt matrikelbeløb.
Derudover er den besluttede samlede årlige besparelse på ledelse på 1,5 mio. kr. indarbejdet.

Øvrige tildelinger er løbende justeret og administrationen vurderer, at det for nuværende ikke er nødvendigt at justere yderligere på disse.

Bilag 5 indeholder en oversigt over skolernes samlede resursetildeling på almenområdet, herunder samlet budget pr. elev.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Den skitserede model håndterer den interne fordeling af resurserne blandt skolerne.
Samtidig overflødiggøres garantimodellen, og de politisk besluttede rammer inklusive den årlige besparelse på 4,5 mio. kr. er indeholdt i modellen.
Øvrigt provenu ved klassedannelse ved 28 elever i stedet for 26 elever, indgår som en del af finansieringen af den samlede model.

Ligeledes er besparelsen på ledelse på i alt 1,5 mio. kr. indarbejdet.

Skolernes økonomiske råderum, som for nuværende er fastsat til minimum 14,25%, er i den justerede model på mellem 24,8% og 25,6% i gennemsnit.
Dette skyldes primært at klassedannelse sker ved 28 elever i stedet for 26.

Laveste råderum er i de beregnede år (19/20-24/25) minimum 17,3% for en enkelt skole.

Der er en positiv sammenhæng mellem råderumsprocent og klassekvotient.

Udover de beløb, som indgår i resursemodellen tildeles skolerne andre resurser primært pr. elev. Disse fremgår af bilag 4.

Desuden er al bygningsdrift uforandret pr. matrikel og indgår i CETS´s budget og uafhængigt af elevtal.

Elevtalsprognosen for 2018 er anvendt i beregningerne.

I resursemodellen indgår budgetmæssig demografiregulering, idet der i perioden 19/20-24/25 sker et fald i 6-16 årige.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 05-09-2018

Godkendt.

Mette Kristensen (V) er imod, idet man udover administrations forslag også ønsker en model 2 beskrevet, som med inspiration fra Hedensted Kommune tildeler almenområdets ressourcer via en kombination af en tildeling per klasse og en tildeling per elev. En sådan tildelingsmodel vil medvirke til at mindske den fremtidige sårbarhed for skoler i tyndtbefolkede områder. En model 2 skal betragtes som et supplement til de øvrige modeller og på lige fod indgå i den videre dialog med skolebestyrelserne.