Punkt 14 Socialdemokratiet - Etablering af ungeklimaråd i kommunen

Beslutningstema

Socialdemokratiet.

Sagsfremstilling

Socialdemokratiet v/Kristine Andersen ønsker følgende behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 11. maj 2023:

 

” Etablering af ungeklimaråd i kommunen

 

Kristine Andersen ønsker på vegne af Socialdemokratiet en drøftelse om etablering af ungeklimaråd i Svendborg Kommune. I flere kommuner har man etableret lokale ungeklimaråd, som skal komme med inputs og forslag til kommunens klimapolitik.


Et ungeklimaråd skal sikre en stemme samt indflydelse for de unge grønne stemmer i vores kommune. Samtidig vil ungeklimarådet kunne rådgive os politikere og komme med nye inputs og idéer til, hvordan fremtidens klimapolitik i Svendborg Kommune kan udvikles. Ungeklimarådet vil også kunne lave events, som kan fremme klimakampen i vores kommune.


At lave et ungeklimaråd i kommunen kan blandt andet bidrage ind i klimahandleplanen. Et ungeklimaråd vil skabe en stor signalværdi i forhold til at vise, at vi som kommune tager de unge seriøst. Ungeklimarådet vil kunne inspirere til at fremme klimadagsordenen blandt flere unge mennesker i kommunen.


Ungeklimarådet vil henvende sig til andre unge end det nuværende ungepanel som beskæftiger sig indenfor et noget bredere felt.

 

Socialdemokratiet ønsker derfor følgende:

?        At vi giver administrationen bemyndigelse til at påbegynde arbejdet med at nedsætte et ungeklimaråd, - Herunder skal administrationen undersøge hvordan vi som kommune skal tiltrække de unge. Dette kan ske i samarbejde med ungdomsuddannelser, ungdomsskolen, fælleselevrådet samt andre relevante aktører.

?        Der skal som en start afsættes 50 administrative timer årligt til arbejdet med ungeklimarådet.

 

Vedhæftet er links, hvor andre kommunale ungeklimaråd er beskrevet:

Ungeklimaråd i Furesø Kommune:

https://www.furesoe.dk/politik/raad-naevn-og-bestyrelser/furesoe-ungeklimaraad/

Ungeklimaråd i Aabenraa Kommune:

https://www.aabenraa.dk/borger/klima-natur-og-miljoe/klima/ungeklimaraad-aabenraa/

Ungeklimaråd i Aalborg Kommune:

https://referater.aalborg.dk/usercontrols/AalborgKommune/Referater/Pdf.aspx?pdfnavn=22573594-25204208-4.pdf&type=bilag&pdfid=128058

Artikel om, hvorfor det kan give rigtig god mening med et Ungeklimaråd:

https://www.kommunen.dk/artikel/en-vindersag-paa-et-soelvfad

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-05-2023


Udvalget beslutter at udpege forperson, Jesper Kiel (liste Ø) og Kristine Andersen (liste A) til at undersøge interessen for et ungeklimaråd gennem henvendelse til ungdomsuddannelser, ungdomsskolen, fælleselevrådet samt andre relevante aktører.
 

Dernæst genfremsættes sagen.