Punkt 3 Budget 2024-27 - Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Drøftelse af budget 2024–27 – herunder sparekatalog.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

 

  • At udvalget drøfter anlægstemaer og besparelser til budget 2024 og overslagsår.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget drøftede på udvalgsmødet den 17. april 2023 rammerne for udarbejdelse af forslag til besparelseskatalog til budget 2024-2027. På den baggrund har administrationen udarbejdet et foreløbigt udkast til besparelseskataloget i et bilag (Bilag 1. Reduktion Miljø og Teknik) bestående af følgende underoverskrifter:

 

  • Parkeringskontrol, Konto 6
  • Rammebesparelse, konto 6, primært reduceres støttefunktioner til anlægsprojekterne
  • Standardiserede kantineløsninger, konto 6
  • Naturområdet, konto 6
  • Udlicitering af rengøring
  • Konvertering af eksterne konsulenter til faste kommunale stillinger
  • Konvertering af private håndværkerydelser til faste kommunale stillinger
  • Vintertjeneste
  • Optimering af arealanvendelsen - Forbedret bæredygtighed
  • Gratis bybusser i weekenden
  • Lokalrute 225/226 - afgange kl. 15:50
  • Nedjustering, Lokalbusruten til Grasten
  • Besparelsen fra aflysning af tidlige afgange fra Rantzausminde anvendes til besparelse i stedet for serviceudvidelse lørdag.
  • Samdrift på haller (reduktion af rammen til Haludvalget)
  • Reducere rengøring på administrative enheder
  • Fastholde temperaturen på 19 grader indendørs, med undtagelse af børneområdet (20 grader) og ældreområdet (21 grader)
  • Vejrabatter
  • Grønne arealer
  • Servicereduktioner Ejendomsservice

 

Teknik- og Miljøudvalgets andel af besparelser udgør 5,558 mio. kr. i 2024 stigende til 9,998 mio. kr. i 2027.

 

Udvalget fortsætter drøftelserne henimod udvælgelse af konkrete spareforslag. Besparelseskataloget behandles på Teknik- og Miljøudvalgets møde senest i august, hvorefter forslagene sendes i høring i 14 dage. Udvalget behandler indkomne høringssvar i september, og fremsender herefter forslagene ledsaget af eventuelle bemærkninger eller i prioriteret form til den videre budgetbehandling.

 

I forlængelse af præsentationen af temaer på anlægsseminaret den 25. april 2023, vedlægges følgende anlægstemaer til drøftelse.

 

  • Søndre Havn (Bilag 2. Søndre Havn).
  • Kobberbækken (Bilag 3. Kobberbækken).

 

På Kommunalbestyrelsesmødet 25. april 2023 blev det besluttet, at der skal udarbejdes et budgettema til understøttelse af projektforslagsproces for nye fjernvarmeselskaber. På et af de kommende møder forelægges eventuelt yderligere anlægstema vedrørende ny udviklingsplan for turisme på Fyn og Øerne.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Vil fremgå af de enkelte anlægstemaer og besparelsesforslag.

CO2-Konsekvensvurdering

Vil fremgå af de enkelte anlægstemaer og besparelsesforslag.

Lovgrundlag

Lov om Kommunernes Styrelse.

Sagen afgøres i

Teknik- og Miljøudvalget.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-05-2023

Sagen blev drøftet og administrationen anmodes om at udarbejde et endeligt forslag til reduktioner på baggrund af de afgivne bemærkninger.

Liste A og liste Ø bemærker, at de ønsker, at følgende forslag udgår af besparelseskataloget:

  • Udlicitering af rengøring
  • Gratisbusser i weekenden