Punkt 12 Handleplan for Den Blå Kant højvandsbeskyttelse

Svendborg Kommune har som pilotkommune i Realdanias og Miljøministeriets kampagne ”Byerne og det stigende havvand” udarbejdet en handleplan for den fremtidige højvandsbeskyttelse af ”Den Blå Kant”. Projektet indgår som indsats i kommunens Klimahandleplan. Sagen forelægges med henblik på at beslutte fremtidig, revideret strategi for klimatilpasning af havneområdet.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales at:

• Beslutte strategi B - beskyttelseslinje langs den indre havn - for det videre arbejde med at klimatilpasse havnen

• Handleplan og baggrundsrapport godkendes som grundlag for det videre arbejde med at klimatilpasse havneområdet med henblik på udarbejdelse af en plan for konkret realisering.

Svendborg Kommune blev i 2021 udvalgt som pilotkommune i Miljøministeriets og Realdanias kampagne ”Byerne og det stigende havvand”. Formålet med projektet ”Fra blå kant til blå zone” var at udarbejde og beslutte en opdateret strategi for den fremtidige højvandsbeskyttelse på Svendborg Havn.

Pilotkommuneprojektet er en af de besluttede indsatser i Svendborg Kommune klimahandleplan. Her er Svendborg Havn udpeget som det område i hele kommunen, der har størst risiko for skader ved skybruds- og højvandshændelser. Med klimahandleplanen er der sat et ambitiøst mål om, at kommunen senest i 2050 skal være robust overfor kommende klimaforandringer.

Pilotkommuneprojektets resultater er samlet i en handleplan (bilag 01: handleplan for Den Blå Kant) og en baggrundsrapport (bilag 02: Den Blå Kant – Baggrundsrapport). Handleplanen redegør kortfattet for en række forudsætningsanalyser, strategi for stormflodsbeskyttelse med etapevis realisering, overordnet anlægsoverslag samt regneeksempler for bidragsfordeling. Baggrundsrapporten beskriver mere detaljeret alle analyser, der danner baggrund for de to strategier.

Handleplanen beskriver to strategier i forhold til de næste konkrete tiltag for stormflodsbeskyttelse med en etapevis realisering. De første tre etaper for beskyttelse af delområder er ens i begge strategier. Derefter står kommunen overfor et afgørende valg om beskyttelseslinjen skal fortsættes langs havnens indre kant eller gå over Frederiksø via sluseporte på vandet.

Strategi A: Linjeføring går langs de ydre kanter med tre stormflodsporte over vandet ved henholdsvis Træskibshavnen, Frederiksbro og Hudes Plads. En del af Frederiksø beskyttes og en del er udenfor beskyttelse. Det indre havnebassin kan anvendes som reservoir for regnvand, hvis der skulle opstå en regnhændelse samtidig med en højvandshændelse. Jessens Mole kan bevare sin nærhed til vandet uden højvandsmure, da beskyttelsen trækkes ud på de ydre kanter.

Strategi B: Linjeføring går langs Træskibshavnens ydre kant med en sluseport og højvandsmoler over vandet. Derudover går beskyttelseslinjen langs de indre kanter ved Honnørkajen og Jessens Mole. Beskyttelsen etableres som en integreret del af den fremtidige byudvikling på Godsbanearealet indbygget i hævet terræn og plinte under ny bebyggelse. Strategi B omfatter ikke beskyttelse af Frederiksø, som derfor må håndteres særskilt.

Et proaktivt valg om hvilken strategi, der arbejdes videre med, vil sikre den bedst mulige integration med den øvrige / igangværende udvikling på havnen. Derudover er det muligt at undgå eventuel dobbelt investering i for eksempel renovering af kajanlæg, etablering af nye byrum og infrastruktur. Beslutningen om hvilken linjeføring, der skal realiseres i fremtiden, er også af væsentlig betydning for arbejdet med at tilvejebringe finansiering (herunder via. bidragsfordeling), da dette kan kræve en lang proces og forudsætter et konkret projekt.

Økonomioverslag

Der er i handleplanen beskrevet en overordnet anlægspris for selve stormflodsbeskyttelsen samt en økonomisk perspektivering over en række øvrige, nødvendige udgifter, der bør tages med i den samlede prissætning. Prissætningen indeholder store usikkerheder og er udarbejdet med henblik på at kunne sammenligne strategier i forhold til pris og bidragsfordeling.

Drift – omkostninger i anlæggets levetid (ca. 50-75 år):

Finansieringsmuligheder

Kystbeskyttelsesloven giver landets kommuner mulighed for at gennemføre ”kommunale fællesprojekter” over længere kyststrækninger og herved sikre, at kystbeskyttelse sker koordineret og sammenhængende. I forbindelse med sådanne projekter er det også kommunen, der skal fastsætte en bidragsfordeling. Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at planlægge stormflodsbeskyttelsen og beslutte, hvordan den skal finansieres, herunder hvor meget betaling, der pålægges grundejerne og ledningsejerne i området.

Der er i handleplan og baggrundsrapporten beregnet et eksempel på bidragsfordeling for de to strategier, da de ikke beskytter det samme areal eller samme antal bygninger. Regneeksemplet er medtaget for at anskueliggøre, hvor meget det omtrent er muligt at tilvejebringe ved bidragsfordeling.

I tilknytning til baggrundsrapportens afsnit 5 om Bidragsfordeling – Finansiering og organisering er udarbejdet særskilt bilag (bilag 3 Den Blå Kant Organisering og finansiering) for overblik samt muligheder for lån-/garantistillelse. Politisk beslutning om finansiering og herunder model for bidragsfordeling besluttes senere i det videre arbejde med at realisere den første del af stormflodsbeskyttelsen i Søndre Havn. I den forbindelse vil kommunens lånemuligheder indgå.

Anbefaling af valg af strategi

Fordele og ulemper ved de to strategier er beskrevet nærmere i handleplanen og baggrundsrapporten.

På baggrund af en nøje og samlet vurdering af disse, anbefaler administrationen, at Kommunalbestyrelsen vælger strategi B som grundlag for det videre arbejde med stormflodsbeskyttelse af Svendborg Havn. 

Devæsentligste begrundelser for administrationens anbefaling af strategi B er listet nedenfor her:

• Risiko - Tab af de fleste værdier sker ved lave, hyppige hændelser, der er en udfordring allerede i dag. Dette forhold kalder i sig selv på hurtig realisering af en samlet beskyttelse
• Port-anlæg i strategi A er dyre at anlægge og vedligeholde og kræver specialviden
• Port-anlæg i strategi A er svære at ombygge og forhøje og må derfor bygges i overhøjde fra start.
• Eventuelle svigt ved de tekniske anlæg vil skabe flere skader ved strategi A end B, da det ikke er muligt at skabe et hurtigt alternativ ved svigt af porte i vand. Ved svigt af porte på land kan der lukkes af med f.eks. plader og sandsække.
• Strategi B’s indre linje kan integreres og planlægges sammen med den øvrige byudvikling og nye byrum.
• Strategi B kan etapeopdeles i flere mindre etaper.
• Strategi B’s indre linje giver mulighed for at starte i lav beskyttelseskote og forhøje i fremtiden.
• Beskyttelseslinje (inkl. bølgetillæg) bliver lavere, hvis den trækkes tilbage på land
• Renovering af kajkanter kan flere steder integreres i begge strategier dog også langs Jessens Mole i strategi B.

Strategi B omfatter ikke beskyttelse af Frederiksø, som derfor må håndteres særskilt. Dette giver mulighed for at etablere en beskyttelse, der planlægges og etableres i takt med den øvrige udvikling af øen og som en del af renovering af kajanlæg. Det skal understreges, at en sådan beskyttelse ikke er omfattet af økonomien i strategi B.
 

Strategi A har dog væsentlige fordele i forhold til omkostninger for ledningsejerne som f.eks. Svendborg Spildevand A/S:

• Strategi A beskytter flere vejarealer, der giver mulighed for færdsel til diverse installationer under højvandshændelser.
• Strategi A giver mulighed for at udlede regnvand og spildevand til den indre havn også under højvande.

De næste skridt

Med kommunens klimahandleplan er der sat et ambitiøst mål om, at kommunen senest i 2050 skal være robust overfor kommende klimaforandringer. Da hele havnen ligger lavt og er udsat allerede i dag anbefales det, at den samlede beskyttelse er realiseret endnu tidligere og gerne i 2040.

Kommunen er godt i gang med en besluttet realisering af første del af stormflodsbeskyttelsen i Søndre Havn. Denne etape forventes færdiganlagt i 2026 og vil skabe stormflodsbeskyttelse for den sydlige del af havnen og en ny gangforbindelse over Træskibshavnen.

På baggrund af beslutning om strategi med tilhørende handleplan, vil administrationen udarbejde en overordnet plan for realisering af det samlede anlæg i faser og herved anskueliggøre, hvordan en samlet realisering inden 2040 kan være fuldført og finansieret. Herunder hvordan bidragsfordelingen kan håndteres.

Det samlede budget for projektet under ”Byerne og det stigende havvand” er 1,6 mio. kr. inklusive fondsmoms, hvoraf partnerskabet dækker 50%, altså 0,8 mio.kr.

I regnskabsaflæggelsen af de 1,6 mio. kr. der er søgt hos partnerskabet, vil fondsmomsen indgå som en udgiftspost på 0,14 mio. kr. Hvilket i praksis betyder, at det har været muligt at bruge 1,46 mio. kr. på projektet. Alle midler er nu anvendt i projektet.

Budgettet er ligeledes godkendt af partnerskabet ”Byerne og det stigende havvand”. Tilskuddet fra Realdania indhentes efter denne afsluttende sag og når regnskabet kan aflægges jf. tildelingsbetingelserne

Overordnede finansieringsoverslag af de to beskyttelsesstrategier indgår som sammenligningsgrundlag i handleplanen. Konkret bud på finansiering af den besluttede strategi vil indgå i den videre proces med at udarbejde en plan for realisering for de enkelte etaper i det samlede anlæg.

Ikke relevant

Kystbeskyttelsesloven

Kommunalbestyrelsen

Godkendt. 

Indstilles.

Godkendt.

Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Karen Kruse (V).

Lars Erik Hornemann (V) var fraværende.