Punkt 4 Budget og takster 2023 - Svendborg Spildevand A/S

Beslutningstema

Vand og Affald har for deres selskab Svendborg Spildevand A/S fremsendt deres takstblad for 2023, et af bestyrelsen godkendt budget for 2023 samt et følgebrev, der beskriver budgettet. Administrationen har vurderet, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Taksterne i takstbladet for 2023 skal godkendes.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  • At Vand og Affalds budget relateret til Svendborg Spildevand A/S for 2023 samt følgebrev tages til efterretning.
  • At taksterne relateret til Svendborg Spildevand A/S for tilslutnings- og driftsbidrag godkendes.

Sagsfremstilling

Hvert år fremsender Vand og Affald deres takstblade til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Administrationen har modtaget Vand og Affalds takstblad for 2023, der indeholder taksterne for tilslutnings- og driftsbidrag for deres selskab Svendborg Spildevand A/S, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Vand og Affald - Takstblad 2023).

Administrationen har endvidere modtaget et budget for 2023, der er blevet godkendt af Vand og Affalds bestyrelse, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Vand og Affald – Budget 2023).

Endelig har administrationen modtaget følgebrevet fra Vand og Affald, jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Vand og Affald – Følgebrev 2023).

Det er administrationens opgave at sikre, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Administrationen har gennemgået budgettet og taksterne for 2023 og vurderet, at de er i overensstemmelse med den gældende lovgivning.

 

Takster for allerede tilsluttede husstande

  • Det faste bidrag stiger i 2023 med 45 kr. til 450 kr. inkl. moms.
  • Det variable bidrag fastholdes på 43 kr. inkl. moms pr m3.
  • Dette medfører en stigning på 45 kr. for en tilsluttet husstand i forhold til 2022.

 

Tilslutningsbidrag for nye tilslutninger

Takst for tilslutning er reguleret efter bestemmelse i betalingsvedtægt med indeks for jordarbejder. Takst for tilslutning af regn- og spildevand stiger fra 66.990 kr. til 74.685 kr. inkl. moms. Det betyder, at tilslutningsbidraget for nye tilslutninger, stiger med 7.695 kr. i 2023.
 

Vejbidrag for 2023

Kommunalt vejbidrag er indregnet med 1.480.000 kr., hvilket er en stigning på 61.000 kr i forhold til 2022. Det statslige vejbidrag fastholdes på 358.000 kr.

Administrationen forventer, at der fra Energistyrelsen inden for en årrække kommer en ny beregningsmodel for betaling af vejbidrag. Dette kan komme til at ændre på udgiften for det kommunale vejbidrag til Svendborg Spildevand A/S.
 

Særbidrag

Indtægten fra særbidrag er indregnet efter reel opgørelse for de berørte virksomheder. 

 

Legalitetskontrol

Administrationen er ansvarlig for at fortage en legalitetskontrol, der skal sikre, at

  • indtægtsrammen for budgetåret er overholdt,
  • at "Hvile i sig selv" princippet er overholdt samt
  • at lovgivning og de øvrige forvaltningsretlige principper er overholdt

 

Forsyningssekretariatet har udmeldt en indtægtsramme for 2023 for Svendborg Spildevand A/S på 101.109.000 kr.

Af budgettet fremgår, at Svendborg Spildevand A/S’ omsætning i 2023 er sat til 99.617.000 kr. Administrationen vurderer derfor, at indtægtsrammen er overholdt.
 

Administrationen vurderer, at det bærende princip om "hvile i sig selv" er overholdt - dvs. at der over en årrække er balance i forsyningsselskabets regnskab.
 

Administrationen vurderer, at takstbladet overholder strukturen i den nye betalingsvedtægt og de overordnede rammer i Spildevandsplanen omkring fremtidige investeringer.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen.

CO2-Konsekvensvurdering

Ingen.

Lovgrundlag

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v.

Lov om afgift af spildevand

Bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand

Sagen afgøres i

Kommunalbestyrelsen

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-12-2022

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

 

Afbud: René Haahr (V), Stedfortræder: Mette Kristensen (V).

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-12-2022

Indstilles.

Birger Jensen (V) var fraværende.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2022

Godkendt.

 

Der var afbud fra Torben Frost (A), Karl Magnus Bidstrup (A), Stina S. Thomsen (Ø), Birger Jensen (V) og Anders Johansen (C).

Som suppleanter deltog henholdsvis Claus Krossteig (A), Astrid Ejlersen (A), Johan W. Kristensen (Ø), Jesper Larsen (V) og Michael Bisbo (C).