Punkt 3 Budget og takster 2023 - Svendborg Affald A/S

Beslutningstema

Vand og Affald har for deres selskab Svendborg Affald A/S fremsendt deres takstblad for 2023, et af bestyrelsen godkendt budget for 2023, samt et følgebrev der beskriver budgettet. Administrationen har vurderet, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Taksterne i takstbladet for 2023 skal godkendes.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  • At taksterne i takstbladet relateret til affaldsområdet 2023 godkendes.
  • At Vand og Affalds budget relateret til Svendborg Affald A/S for 2023 samt følgebrev tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvert år fremsender Vand og Affald deres takstblade til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Administrationen har modtaget Vand og Affalds takstblade for 2023 for deres selskab Svendborg Affald A/S. Takstbladene indeholder taksterne for Boligbidrag og Restaffaldsgebyr, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Vand og Affald – Takstblad 2023). Administrationen har endvidere modtaget et budget for 2023, der er godkendt af Vand og Affalds bestyrelse, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Vand og Affald – Budget 2023). Endelig har administrationen modtaget følgebrevet fra Vand og Affald, jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Vand og Affald – Følgebrev 2023).

Det er administrationens opgave at sikre, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Administrationen har gennemgået budgettet og taksterne for 2023 og vurderet, at de er i overensstemmelse med den gældende lovgivning.

 

Affaldstaksterne for 2023

Takstbladet for 2023 inkluderer, som noget nyt, takster for Ressourcespand og Genbrugsbil for erhverv. Dette skyldes en lovændring gældende fra 2023, der tillader virksomheder at benytte ordningerne, hvis deres affaldsproduktion svarer til en husholdnings i art og mængde.

 

Alle takster for både husholdning og erhverv er inkl. moms.


Husholdninger

Affaldstaksterne for en almindelig husholdning med 240 liter spande er uændrede fra 2022 til 2023. Taksterne for Boligbidrag og Restaffald ses i tabellen nedenfor:

 

Renovationstakst inkl. moms

2023

240 l spand

Boligbidrag (parcelhus m.v.)

2.315,00

Restaffaldsgebyr

1.040,00

I alt

3.355,00

 

Taksterne for afhentning på grund stiger i 2023 med 10% fra 100 kr. til 110 kr.
 

Erhverv og kommunale institutioner

Erhvervsbiler med erhvervsaffald bliver faktureret pr. besøg. Taksten fra 2022 på 125 kr. stiger til 150 kr. i 2023.


Legalitetskontrol

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandling af takstbladet sikre, at gældende affaldsbekendtgørelse overholdes. De to vigtigste punkter i denne sammenhæng er:
 

  • at udregning af takster er sket med baggrund i budgettet, og
  • at der ikke forekommer krydssubsidiering, dvs. at alle ordninger hviler i sig selv, og at borgerne ikke betaler for erhvervets affald og vice versa.


Administrationen har gennemgået budgetmaterialet samt takstbladet og vurderer, at alle affaldsordningerne lever op til disse krav.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen.

CO2-Konsekvensvurdering

Ingen.

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven

Affaldsbekendtgørelsen

Sagen afgøres i

Kommunalbestyrelsen

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-12-2022

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

 

Afbud: René Haahr (V), Stedfortræder: Mette Kristensen (V).

 

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-12-2022

Indstilles.

Birger Jensen (V) var fraværende.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2022

Godkendt.

 

Der var afbud fra Torben Frost (A), Karl Magnus Bidstrup (A), Stina S. Thomsen (Ø), Birger Jensen (V) og Anders Johansen (C).

Som suppleanter deltog henholdsvis Claus Krossteig (A), Astrid Ejlersen (A), Johan W. Kristensen (Ø), Jesper Larsen (V) og Michael Bisbo (C).