Punkt 20 Gældspleje - indfrielse af swap og afdrag på lån

Beslutningstema

Indfrielse af swap, hvor gevinsten anvendes til ekstraordinært afdrag på lån.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget

  • at, nuværende renteswaps fastholdes pga. renteusikkerhed.

Sagsfremstilling

Kommunens låneportefølje vedr. lånerammelån udgør ultimo 2022 1.037,5 mio. kr. og fordeler sig med 18% med variabel rente og 82% med fast rente. Ifølge Kommunens finansielle politik skal andelen af lån med fast rente udgøre mindst 40%.

Der er på nuværende tidspunkt en netto-positiv værdi på swapaftaler på 44,3 mio. kr. Det betyder, at hvis Kommunen vælger at indfri disse swapaftaler, vil der være en nettogevinst på 44,3 mio. kr. Denne gevinst skal ifølge lånebekendtgørelsen anvendes til afdrag på lån. Det er dog ikke muligt at gå ud af alle swapaftalerne, da Kommunens andel af lån med fast rente så vil falde til 16%.

Såfremt en swapaftale bliver indfriet, vil det betyde at renten går fra at være fast til at blive variabel, hvilket medfører budgetusikkerhed.

 

Bankerne forventer yderligere renteforhøjelser. Den nuværende indskudsbevisrente ligger på 1,25%, men det forventes at den stiger til 2,25% i 2023.

 

Kommunen har også undersøgt muligheden for generel låneomlægning. Overordnet er den samlede konklusion, at der ikke umiddelbart er nogen gevinst i at omlægge lånene, da det vil give budgetusikkerhed.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Hvis Kommunen f.eks. vælger at indfri en swap på 47,5 mio. kr. med en markedsværdi på pt. 6,6 mio. kr. og med en fast rente på 1,438%, vil det betyde, at der kan afdrages 6,6 mio. kr. på det tilhørende lån. Lånet vil have variabel rente i resten af løbetiden. Den variable rente er pt. på 2,23%. Ovenstående vil medføre at andelen af lån med fast rente falder til 78% i år 2023.

 

Den forventede merudgift på renter er beregnet på baggrund af KommuneKredits variable rentesats på pt. 2,23%, og at gevinsten på den lukkede swapaftale anvendes til ekstraordinært afdrag, og at løbetiden er uændret.

 

Nedenfor fremgår den ændrede låneydelse.

 

Lån KommuneKredit

2023

2024

2025

2026

 

 

 

 

 

Nuværende ydelse på lån og swap

 

 

 

 

Nettorente swapaftale - fast rente 1,44%

-392

-373

-248

-239

Renter på lån, variabel rente

1.037

997

846

817

Afdrag på lån

1.701

1.718

1.736

1.753

Ydelse i alt

2.347

2.342

2.334

2.331

 

 

 

 

 

Ny ydelse efter ekstraordinært afdrag og indfrielse af swap

 

 

 

 

Kompensationsbeløb for ekstraordinært afdrag

669

0

0

0

Renter på lån, variabel rente

852

866

833

800

Afdrag på lån

1.522

1.478

1.492

1.507

Ydelse i alt

3.043

2.344

2.325

2.307

 

 

 

 

 

Ændring i ydelse

696

2

-9

-24

 

CO2-Konsekvensvurdering

Ikke vurderet.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Sagen afgøres i

Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-12-2022

Godkendt.