Punkt 19 Redegørelse vedrørende sygefravær i kommunen

Beslutningstema

Redegørelse for status og tiltag vedr. sygefravær i Svendborg Kommune

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget

 

At redegørelsen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har bedt om en status på arbejdet med sygefravær i Svendborg Kommune. I vedlagte notat, der er opdateret siden notat i forbindelse med budgetprocessen medio 2022, er formålet at gøre status på arbejdet med sygefravær i perioden fra 2019 og frem til i dag.  

 

Det betyder blandt andet en præsentation af konklusionerne fra evalueringen af Kontakt- og dialogmodellen i 2021.

 

Samtidig er der på forskellig vis arbejdet med en række pilotprojekter på ældreområdet med henblik på at forebygge og reducere sygefraværet. Heri indgår et tættere samarbejde med blandt andet Jobcentret via Hotline og Fast Track.

 

To arbejdspladser har implementeret sundhedsordninger med henblik på blandt andet at reducere sygefraværet, hvilket også kort er beskrevet.

 

Endelig er den seneste udvikling i sygefraværet indeholdt i notatet.

 

Indledningsvis er det beskrevet, hvilken ledelsesinformation der benyttes for at følge fraværsudviklingen i Svendborg Kommune.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen direkte

CO2-Konsekvensvurdering

Ej relevant

Sagen afgøres i

Økonomiudvalget

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-12-2022

Taget til efterretning.