Punkt 29 Venstre - frigivelse af ikke forbrugte midler 2021 under borgerbudgetter

Beslutningstema

Venstre.

Sagsfremstilling

Venstre ønsker følgende drøftet på Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 14. juni 2022:

 

Frigivelse af ikke forbrugte midler 2021 under Borgerbudgetter.
 

Med henvisning til Borgerforeningen i Hundstrups ansøgning om støtte, foreslås frigivet et beløb på ikke under 400.000 kr. at de i alt ikke forbrugte 600.000 kr., der er overført fra 2021 til 2022, fra puljen ”Borgerbudgetter” under udvalgets område.
 

Forslaget motiveres med, at borgerforeningen i forbindelse med overtagelse af Filippahuset og i forbindelse med foreningens omfattende opgave med PCB-saneringen, blev stillet i udsigt, at der primo 2022 ville være puljer, der kunne søges til styrkelse opgaven.
 

Der henvises til foreningens ansøgning af 1. maj 2022 jfr. Bilag 1 (Bilag 1. Hundstrup Borgerforening – Ansøgning om midler til Filippahuset).
 

Da udvalget endnu ikke har besluttet proceduren for udmøntning af årets puljerne, foreslås det derfor at frigive et beløb af de overførte 600.000 kr. nu, da det jfr. Borgerforeningen er afgørende for at komme i mål med 1. etape af den omfattende renovering.
 

Hvis ansøger skal vente på, at udvalget træffer beslutning om procedure og principper for udmøntning af midlerne på området, vil det betyde, at processen med renovering vil stoppe nu og først vil kunne genoptages i efteråret, hvilket vil medføre væsentlig fordyrende udgifter, idet nuværende indgået aftaler med håndværkere så skal annulleres.

Vi har noteret os, at den for foreningen pligtige PCB-sanering er gennemført med positivt resultat.
 

Beslutningsforslag:

Der frigives mindst 400.000 kr. af de ikke forbrugte midler under ”Borgerbudgetter” til brug for Hundstrup Borgerforenings reetablering af Filippahuset efter PCB-sanering. ”

Beslutning i Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 14-06-2022

Forslaget blev bragt til afstemning:
 

For stemte 5 medlemmer: Torben Frost og Pia Dam (A), F og V.
 

Imod stemte 2 medlemmer: Flemming Madsen (A) og Ø.

 

Forslaget blev godkendt og anbefales overfor Økonomiudvalget.

 

Flemming Madsen (A) og Ø afgiv følgende mindretalsudtalelse: Forslaget kan ikke støttes, da anlægspuljen skal være mulig at søge for alle kommunes borgere og således ikke skal disponeres forlods.
 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-06-2022

Godkendt. Liste Ø, C og Flemming Madsen var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalget.