Punkt 6 Revideret kompetencefordelingsplan for Teknik- og Miljøudvalget 2022

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalgets opgaver fremgår af den godkendte styrelsesvedtægt for valgperioden 2022-2025. For praktiske formål fastlægges en mere præcis arbejdsdeling mellem det politiske og det administrative niveau ved hjælp af en kompetencefordelingsplan. Administrationen har udarbejdet forslag til ændringer i den gældende kompetencefordelingsplan. Den reviderede kompetencefordelingsplan skal derfor godkendes.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

  • At den reviderede kompetencefordelingsplan for Teknik- og Miljøudvalget godkendes.

Sagsfremstilling

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. januar 2022 godkendte udvalget en kompetencefordelingsplan der tilstræber en arbejdsdeling, hvor de løbende opgaver løses i administrationen, mens de principielle sager afgøres politisk.

 

Siden kompetencefordelingsplanen blev godkendt i januar, er der kommet et øget fokus på varmeforsyning, og omstillingen til mere bæredygtige varmeløsninger. For at kunne følge med den øgede efterspørgsel på varmeprojekter, anbefaler administrationen nogle tilføjelser indenfor varmeforsyningsloven til den gældende kompetencefordelingsplan, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Teknik- og Miljøudvalget - revideret kompetencefordelingsplan 2022).

 

Herudover anbefaler administrationen, at kompetencefordelingen vedrørende indgåelse af lejekontrakter til kommunale formål ændres, således at det indstilles til Kommunalbestyrelsen, jf. lånebekendtgørelsen.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen

CO2-Konsekvensvurdering

Ingen

Lovgrundlag

Lov om Kommunernes styrelse.

Sagen afgøres i

Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 16-06-2022

Indstillingen godkendes.