Punkt 11 Revidering af værdighedspolitik på ældreområdet

Beslutningstema

Revidering af værdighedspolitikken på ældreområdet

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  • Senior-, Social- og Sundhedsudvalget indstiller den reviderede værdighedspolitik på ældreområdet til endelig godkende i kommunalbestyrelsen

Sagsfremstilling

 Svendborg Kommune har siden 2016 haft en værdighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg, pleje mv. som gives efter Lov om Social service til personer over folkepensionsalderen.

 

I henhold til bekendtgørelsen for værdighedspolitikker for ældreplejen skal værdighedspolitikken som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre:

1) Livskvalitet.

2) Selvbestemmelse.

3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen.

4) Mad og ernæring.

5) En værdig død.

6) Pårørende.

7) Bekæmpelse af ensomhed.

 

Kommunalbestyrelsen skal inden for det første år i den kommunale valgperiode vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje.

 

Vedhæftede værdighedspolitik er i efteråret 2022 revideret i samarbejde med Seniorrådet, repræsentanter fra det frivillige område, ledere og medarbejdere på ældreområdet i Svendborg Kommune.

 

Ændringerne består af mindre sproglige rettelser og opdateringer i forhold til gældende praksis.

 

Eksempler på revidering:

I afsnittet om rehabilitering er der indsat en forklaring af, hvad ’funktionsevne’ betyder. I afsnittet om pårørende er der tilføjet information om Svendborg Kommunes pårørenderådgiver og i afsnittet om mad og måltider er der tilføjet information om det økologiske bronzemærke.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Revidering af værdighedspolitikken på ældreområdet er foretaget inden for eksisterende budget

CO2-Konsekvensvurdering

Ingen kendte

Lovgrundlag

Serviceloven §81 a

Sagen afgøres i

Kommunalbestyrelsen

Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2022

Udvalget drøftede input til tilrettelser. Ny udgave på førstkommende møde.

 

Der var afbud fra Mikael Hansen (A) som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Der var afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 06-12-2022

Værdighedspolitik indstilles til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.