Punkt 16 Godkendelse af budget 2021 inkl. overslagsår for Beredskab Fyn

Beslutningstema

Godkendelse af budget 2021 inkl. overslagsår for Beredskab Fyn.

Indstilling

Direktionen indstiller til Byrådets godkendelse:

  • At forslag til budget 2021 jf. notatet ”Beredskab Fyn – Budget 2021 inkl. overslagsår” godkendes.
  • At Byrådet fremadrettet delegerer kompetencen til Økonomiudvalget til at godkende budgettet, når der ikke er tale om væsentlige ændringer i budgetgodkendelsen.

Sagsfremstilling

Jf. vedtægterne skal Beredskabskommissionen hvert år udarbejde et forslag til budget og flerårigt budgetoverslag. Efterfølgende skal budgetforslaget fremsendes til ejerkommunerne senest den 15. juni.

Budget 2021 er lavet ud fra den fordelingsnøgle som blev godkendt i 2020, fordelingsnøglen er indbyggertal i kommunerne. Budgettet er alene fremskrevet med pris- og lønfremskrivningsprocenten.

Såfremt ejerkommunerne ikke har bemærkninger til budgettet vil det være godkendt.

Svendborg Kommunes bidrag for 2021 er efter fordelingsnøglen, herudover er der primært tilkøb af 2 min. beredskab i hverdagene samt tilkøb af redningsvogn.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Svendborg kommunes bidrag fremgår af bilag og udgør 12.415.712 kr. i 2021. Fremskrivningsprocenten er 1,5 i henhold til vejledende PL skøn fra KL pr. juni 2020.

Fremskrivningsprocenten er højere end Svendborg kommunes interne fremskrivning af budgetterne, hvorfor budgettet derfor løbende udhules. Forskellen i fremskrivning skyldes dels, at Svendborg kommune efterregulerer PL fremskrivningen ud fra KL faktiske PL opgørelser (som de seneste år har reduceret PL fremskrivningen) og dels den generelle effektiviseringsreduktionen på 0,35 pct. årligt.

Lovgrundlag

Beredskab Fyns vedtægter

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-06-2020

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Beslutning i Byrådet den 30-06-2020

Godkendt.

Afbud fra René Haahr (V). Som suppleant deltog Helle Caspersen (V).