Punkt 10 Venstres byrådsgruppe

Beslutningstema

Venstres byrådsgruppe

Sagsfremstilling

Venstres byrådsgruppe anmoder om, at følgende behandles på Miljø- og Naturudvalgets møde den 16. juni 2020:

 

”Venstres byrådsgruppe ønsker pkt. 10 fra MNU udvalgets dagsorden den 5. Maj 2020 optaget på dagsordenen ved næste møde i MNU.

 

Der blev ved mødet besluttet, at der ikke kan dispenseres fra retningslinjerne i denne sag. Den beslutning ønsker Venstre ændret.

 

Der er udarbejdet retningslinjer for bade- og bådebroer i Svendborg Kommune. Disse administreres der efter, og der i dette regelsæt mulighed for dispensationer i konkrete tilfælde, hvor det giver mening. Administrationen har, siden disse retningslinjer blev vedtaget, administreret efter disse retningslinjer og har herunder lagt et niveau, som på udmærket vis svarer til de politiske ønsker.

 

Da udvalget er enige om, at zoneinddelingen på pågældende strækning er forkert, Har udvalget besluttet, at den pågældende strækning ændres fra rød zone til gul zone.

 

Det indstilles til udvalgets beslutning at:

 

Beslutningen om ikke at dispensere i det konkrete tilfælde annulleres, og administrationen anmodes i stedet om at behandle spørgsmålet om dispensation ud fra sædvanlig administrationspraksis, herunder at vurdere sagen ud fra regelsættet for Gul Zone.

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 16-06-2020

Det besluttes at annullere beslutningen om ikke at dispensere i det konkrete tilfælde, og administrationen anmodes i stedet om at behandle spørgsmålet om dispensation ud fra sædvanlig administrationspraksis, herunder at vurdere sagen ud fra regelsættet for Gul Zone.


Liste Ø kan ikke tilslutte sig beslutningen.
 

Henrik Nielsen (V) forlod mødet under punktets behandling, idet han blev erklæret for inhabil.