Punkt 11 Samarbejdsaftale med Team Danmark

Beslutningstema

Evaluering og genforhandling af samarbejdsaftale med Team Danmark.

Indstilling

Direktionen indstiller, til Kultur- og Fritidsudvalget

  • At evalueringen tages til efterretning
  • At udkast til ny samarbejdsaftale drøftes

 

Direktionen indstiller, til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

  • At evalueringen tages til efterretning
  • At orientering om kommende aftale tages til efterretning

Sagsfremstilling

Svendborg Kommune har haft status som Team Danmark Elitekommune siden 2007.

 

Samarbejdsaftalen med Team Danmark er 4-årig. Den nuværende aftale udløber med udgangen af 2022.

 

Aftalen er evalueret med Team Danmark, og der er udarbejdet et udkast til ny samarbejdsaftale for perioden 2023 til 2026.


Svendborg Kommune har i de tidligere aftaler haft særligt fokus på sport og uddannelse via idrætsskoler, sportsklasser og sportsakademi.

Idrætsskoler er ikke længere en del af Team Danmarks krav til Elitekommunerne, og er derfor ikke en del af den kommende aftale.

 

De øvrige indsatser: sportsklasser, sportsakademi, talentcenter, SvendborgLab, SvendborgMentaliteten, klubsamarbejde, træneruddannelse og vækstkasse for klubmiljøer fortsætter i den nye samarbejdsaftale.

 

Der vil være særligt fokus på samarbejdet med og udviklingen af de prioriterede klubber gennem uddannelse og netværk.


De prioriterede klubber vil i lighed med den forrige aftale være SfB, GOG, Thurø Sejlklub, Svendborg Badminton klub, Svendborg Basketball Club, Svendborg Gymnastikforening (Team Gym og Power Tumbling).

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er uændrede og er inkl. drift af sportsklasserne årligt kr. 924.000.

 

Team Danmark yder hertil et årligt tilskud på kr. 50.000

CO2-Konsekvensvurdering

Ingen

Lovgrundlag

Lov om Eliteidræt af 26. april 2004

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-11-2022

Evalueringen taget til efterretning.

Udkast til ny samarbejdsaftale godkendt. Udsendes i høring i perioden 10.-24. november 2022.

Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 09-11-2022

Taget til efterretning.