Punkt 9 Orientering om forankring af projekt 'En fremstrakt hånd'

Beslutningstema

Orientering om arbejdet med forankring af projekt ’En fremstrakt hånd’

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At udvalget tager orientering om arbejdet med forankring af projekt ’En fremstrakt hånd’ til efterretning.

Sagsfremstilling

Svendborg Kommune modtager i årene 2020 – 2022 midler fra Socialstyrelsen til projekt ’En fremstrakt hånd’. Projektet er målrettet psykisk sårbare unge 13-25-årige og forældre til psykisk sårbare unge.

 

På baggrund af projektets positive resultater, fremlagt ved midtvejsevalueringen, bad Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget administrationen om at komme med tre forskellige økonomiske forslag til hvordan projektet kunne videreføres.

 

Den 23. september 2022 blev der indgået aftale om Svendborg Kommunes budget for 2023. Med budgettet blev der afsat 950.000 kr. årligt til videreførelse af projekt ’En fremstrakt hånd’. Med bevillingen har det nu været muligt at forankre og fastansætte projektets frontmedarbejdere ind i projektmodellen. Det betyder at fra 1. januar 2023 vil teamet omkring ’en fremstrakt hånd’ bestå af:

  • 2 medarbejdere fra Åben Anonym Rådgivning på henholdsvis 32/t og 25/t ugentligt
  • Psykologtimer fra PPR svarende til 25/t ugentligt
  • Medarbejdere fra Svendborg Ungdomsskole til udmøntning af MiLife gruppeforløb til ungdomsuddannelserne

 

Det er forventningen, at den forankrede model samlet set årligt vil kunne se ca. 380 unge og forældre. Den forankrede model af ’En fremstrakt hånd’ vil indeholde samme kendte kerneelementer, som den nuværende projektmodel.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Med budgetforliget er der bevilliget 950.000 kr. årligt til en forankring af projekt ’En fremstrakt hånd’.

CO2-Konsekvensvurdering

Ingen

Sagen afgøres i

Børne-, unge- og uddannelsesudvalget

Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 09-11-2022

Taget til efterretning.