Punkt 11 Svendborg Kommunes udviklingsstrategi 2023-2035

Beslutningstema

Som en del af arbejdet med den kommende strategi for Svendborg Kommunes langsigtede udvikling er der udarbejdet et forslag til en foreløbig vision for fremtidens Svendborg Kommune. Forslaget fremlægges til drøftelse i alle udvalg og Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelse anbefales,
 

  • At godkende forslaget til foreløbig vision for Svendborg Kommune.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog i januar 2020 at udarbejde en strategi for Svendborg Kommunes langsigtede udvikling, herunder at strategien skal tage udgangspunkt i følgende fem styrkepositioner: Natur, Kultur, Det maritime område, Turisme og Uddannelse. Med en ny udviklingsstrategi vil Kommunalbestyrelsen dermed sætte en udviklingsretning, der gør styrkepositionerne tydeligere og i højere grad udnytter deres potentiale for at fastholde og tiltrække borgere, virksomheder og investeringer.

 

For at inddrage borgerne i udarbejdelsen af strategien blev der afholdt et borgermøde den 28. april. Her tilmeldte borgerne sig til et kommende arbejde med at udvikle signaturprojekter, der understøtter styrkepositionerne. Desuden gav deltagerne dets input og bidrag til fremtidens Svendborg Kommune. Med afsæt heri har administrationen udarbejdet et forslag til en foreløbig vision for Svendborg Kommune. Visionen bliver en del af udviklingsstrategien og formålet er, at give et billede af Kommunalbestyrelsens ønsker for fremtidens Svendborg Kommune. Forslaget vedlægges som bilag 1 (Bilag 1 - Forslag til foreløbig vision for Svendborg Kommune) til politisk drøftelse og foreløbig godkendelse. Forslaget forventes kvalificeret frem mod oktober. Herefter får Kommunalbestyrelsen igen mulighed for at drøfte det på et temamøde den 29. november 2022. Den endelige høringsudgave af den samlede strategi forventes at blive behandlet i udvalg og kommunalbestyrelsen i januar 2023.

 

Næste skridt i udarbejdelsen af udviklingsstrategien er, at de relevante fagområder inviterer de tilmeldte borgere til et samarbejde om at udvikle signaturprojekter, der kan fremme styrkepositionerne yderligere. Samarbejdet forventes at gennemføres fra starten af august til slutningen af september og organiseres i fem spor med hver sin styrkeposition som tema. Kommunalbestyrelsen vil i løbet af juni modtage en invitation til at deltage i arbejdet, hvor der er mulighed for at melde sig til i et eller flere spor/styrkeposition.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

 Sagen vurderes ikke at have økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.

CO2-Konsekvensvurdering

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Lovgrundlag

Planloven

Sagen afgøres i

Kommunalbestyrelsen

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 13-06-2022

Liste C fremsatte ændringsforslag med et ønske om, at følgende tekst blev indarbejdet i visionen for Svendborg Kommunes udviklingsstrategi:

"Ligesom resten af Danmark, har Svendborg Kommune en kristen kulturarv, som er med til at danne grundlaget for vores nationale identitet. Sammen med den kulturarv vi har lokalt, skaber det rammen for, hvem vi er. Borgere og turister i alle aldre bør introduceres til vores rige historie og have gode muligheder for at vedligeholde kendskabet til denne."

 

Formanden satte forslaget til afstemning. For stemte C og V.

Imod stemte A, F og B.

Forslaget faldt.

 

Liste C fremsatte ændringsforslag med ønske om, at følgende tekst blev indarbejdet i visionen:

"Vores lokale og nationale kulturarv er med til at danne grundlaget for vores fælles identitet. Borgere og turister i alle aldre bør introduceres til vores rige historie og have gode muligheder for at vedligeholde kendskabet til denne."

 

Udvalget indstiller, at denne tekst indarbejdes i visionen.

 

Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 14-06-2022

Godkendt.

 

Mikael Hansen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.

Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 15-06-2022

Godkendt.

Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 15-06-2022

Godkendt.

Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 15-06-2022

Anbefales.

 

Rasmus Feldingbjerg Drabe (F) var fraværende.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 16-06-2022

 

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

 

 

Beslutning i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget den 21-06-2022

Godkendt.

 

Lars Erik Hornemann (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-06-2022

Indstilles med fagudvalgenes bemærkninger og idet udvalget ønsker, at styrkepositionernes markeres tydeligere i den endelige visionstekst.