Punkt 4 Orientering om konkurrenceudsættelse m.m.

Beslutningstema

Orientering om konkurrenceudsættelse og brug af interne/eksterne konsulenter jf. Økonomiudvalgets tilkendegivelser fra mødet den 18. januar 2022.

Indstilling

Direktionen indstiller

  • at Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter brug af konkurrenceudsættelse.

Sagsfremstilling

På Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2022 blev der i forbindelse med drøftelser om budgetproceduren for budget 2023 efterspurgt en status om prisafprøvning/konkurrenceudsættelse og om brugen at interne/eksterne konsulenter.

 

Der har igennem mange år været arbejdet på en øget professionalisering af kommunens køb af varer og tjenesteydelser således, at der sikres en løbende konkurrenceudsættelse på områder der løses af private aktører. Dette med det formål at sikre de nødvendige aftaler til rette pris og kvalitet. I vedlagte notat er der givet en status på arbejdet hermed.

 

På Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2022 blev der desuden efterspurgt en status for kommunens brug af interne/eksterne konsulenter. Afledt af budgetforliget for 2019 vedtog Økonomiudvalget den 11. december 2018 ”Retningslinjer for brug af eksterne konsulenter”.

 

Retningslinjerne betyder for alle direktørområder, at påtænkt køb af eksterne konsulenter over 150.000 kr. i såvel drifts- og anlægssager skal forelægges til godkendelse i det enkelte fagudvalg, samt at Økonomiudvalget hvert år får forelagt en rapport over kommunens konsulentforbrug. I vedlagte notat er der kortfattet beskrevet om kommunens brug af interne/eksterne konsulenter, samt analyse af kommunens 5 største konsulentkøb i 2021 med en kort begrundelse for købet.

 

På Borger og Arbejdsmarkedsudvalgets område er det primært opgaver vedr. den beskæftigelsesrettede indsats, der udsættes for konkurrence. Når der indgås aftale med en ekstern leverandør, sker det i hovedreglen efter et offentlig udbud eller efter indhentning af tilbud fra minimum 3 leverandører. I løbet af 2022 bliver størstedelen af tilbudsområdet konkurrenceudsat i det der, som udvalget blev orienteret om den 9. maj, er igangsat en udbudsproces, som skal være afsluttet, så de nye tilbud tages i brug 1. januar 2023.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen

CO2-Konsekvensvurdering

Ingen kendte.

Sagen afgøres i

Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Beslutning i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget den 21-06-2022

Drøftet.