Punkt 6 Projekt SKAB dig selv

Beslutningstema

Ansøgning om økonomisk støtte fra Udviklingspuljen til projekt ”SKAB dig selv”

Sagsfremstilling

Styregruppen bag projektet ”SKAB dig selv” søger om et tilskud på 25.000 kr. fra Udviklingspuljen.

 

Projektets målgruppe er unge i alderen 15 – 25 år, der oplever at være ensom, sårbar i forhold til mild til svær depression, angst og stress.

 

SKAB faciliteter kunst- og kulturforløb, hvor man inddrager lokale kunstnere, deres atelier, og gæsteundervisere til at forestå undervisningen. Der gøres brug af byens arkitektoniske rum og naturens materialer, når der værkes på SKAB. 

 

Kunstnere/undervisere betales et honorar på 1500 kr. pr. undervisningsforløb.

 

Mette Kingo, som er medlem af styregruppen, faciliterer og deltager ved alle forløb SKAB udbyder, og vil være den gennemgående kontaktperson og relationen til de unge samt til kunstnere, der underviser på månedsbasis.

 

SKAB afholder 12 årlige forløb. Hver måned er der nyt emne/tema. SKAB holder drop in´ 6 gange årligt om lørdagen – med quiz, spil samt musiske og litterære oplevelser. Planlagt til opstart juni 2022 – 29. juni 2023.

 

Mette Kingo oplyser om projektet, at der er åben tilmelding, ingen brugerbetaling, månedlige temaer, åben fast ugedag, drop in events for alle unge. Påregner 6 – 8 deltagere pr. ugentligt aktivitetsforløb, et kunstforløb varer ca. 2,5 time. Aktiviteterne foregår fra SAK i Vestergade 27.

 

Det er tanken, at SKAB skal være økonomisk bæredygtigt. I forbindelse med opstart af projektet er der søgt finansiering via puljer, fonde og sponsorater, der understøtter unges deltagelse i kunstneriske og kulturelle fællesskaber med et særligt fokus på sårbare unge, der befinder sig i en udsat position, grundet angst, stress og depression.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Budget 2022 for SKAB – Kunst for unge 2022 – 2024:

 

Udgifter 2022:

Kr.

Projektstyring – Mette Kingo

100.000 kr.

Honorar kunstnere (56 arr. a 1500 kr.)

84.000 kr.

IT-kyndig grafiker til infomateriale og hjemmeside

30.000 kr.

Kunstmaterialer

50.000 kr.

Uforudsete udg / forbedr projektet workshops

20.000 kr.

I alt:

284.000 kr.

Indtægter 2022:

Kr.

SEAF

10.000 kr. (realiseret)

Visuel kulturpuljen

50.000 kr. (realiseret)

Kulturregion Fyn

100.000 kr.

Trygfonden

100.000 kr.

Udviklingspuljen

25.000 kr.

I alt

285.000 kr.

 

Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 16-06-2022

Bevilget 25.000 kr. under forudsætning af, at projektet gennemføres som beskrevet.

Udvalget ønsker tilbagemelding på projektet senest med udgangen af 2022.

 

Preben Juhl Rasmussen og Henrik Fløytrup var fraværende

Frank Müller-Bøgh var fraværende, som suppleant deltog Peter bang.

Ib Buch var fraværende, som suppleant deltog Michael Maagaard Hansen