Punkt 7 Ansøgning om midlertidig dispensation til udeservering ved streetfoodmarked på Nyborgvej 4D, 5700 Svendborg

Beslutningstema

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har på udvalgsmødet den 3. maj 2022 truffet beslutning om at meddele en 3-årig midlertidig dispensation til etablering af et streetfoodmarked på Nyborgvej 4D, 5700 Svendborg. Samtidig besluttede udvalget at meddele afslag til udeservering i forbindelse med streetfoodmarkedet.

 

Ansøger har bedt om at få punktet om udeservering forelagt igen, da det for dem ikke er rentabelt at etablere et streetfoodmarked, hvis der ikke samtidig må ske udeservering.

Sagen forelægges derfor igen til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets beslutning for en fornyet stillingtagen efter der er kommet nye oplysninger i sagen.

Indstilling

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets beslutning, at:

 

  • der meddeles en midlertidig 3-årig dispensation til etablering af udeservering i forbindelse med streetfoodmarkedet.

 

eller

 

  • beslutning om afslag til udeservering af den 3. maj 2022 fastholdes.

Sagsfremstilling

Dagsordenpunkterne fra den 5. april 2022 og den 3. maj 2022 er vedlagt, se bilag 1 (Bilag 1. Dagsordenpunkt fra den 5. april 2022) og bilag 2 (Bilag 2. Dagsordenpunkt fra den 3. maj 2022).

 

Udvalget besluttede at meddele en midlertidig 3-årig dispensation til indretning af et streetfoodmarked, men valgte samtidig at meddele afslag på indretning af udeservering.

 

På baggrund af udvalgets beslutning er der administrativt meddelt et afslag til etablering af udeservering.

 

Ansøger anfører, at etablering af udeservering er en afgørende faktor for realiseringen af streetfoodmarkedet, se bilag 3 (Bilag 3. Ansøgning om dispensation) og bilag 4 (Bilag 4. Illustration af udeserveringsarealet).

 

Ansøger ønsker derfor punktet om udeservering behandlet på ny, da det ved den første ansøgning om midlertidig dispensation ikke fremgik eksplicit, at etableringen af streetfoodmarkedet var afhængig af etableringen af udeserveringen.

 

Det bemærkes, at der i forbindelse med den foregående høring, er indkommet 2 høringssvar, hvor begge udtrykker bekymring for støjgener og at administrationen fortsat vurderer, at etablering af udeservering vil ændre områdets karakter væsentligt.

Lovgrundlag

Planloven

Sagen afgøres i

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Beslutning i Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 14-06-2022

Indstillingens model A blev bragt til afstemning.
 

For stemte 5 medlemmer: Torben Frost og Pia Dam(A), F og V.
 

Imod stemte 2 medlemmer: Flemming Madsen (A) og Ø.
 

Udvalget besluttede dermed, at der meddeles en midlertidig 3-årig dispensation til etablering af udeservering i forbindelse med streetfoodmarkedet.

 

Udvalget bemærkede, at der i forbindelse med den kommende revision af udviklingsplanen for Fremtidens Havn, skal udføres passende analyser der afdækker, hvilken betydning en udvidelse af detailhandel og restaurationsliv vil få for den fremtidige byudvikling.