Punkt 8 Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. Lånegaranti

Beslutningstema

Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har ansøgt Svendborg Kommune, om kommunegaranti for Byggekredit / lån på i alt 11,075 mio. kr.

Indstilling

Direktionen indstiller til Byrådet:

  • At der stilles kommunegaranti for Byggekredit / lån på i alt 11,075 mio. kr. til Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. til anlægsinvesteringer i 2021.
  • At der i givet fald efter gældende praksis opkræves garantiprovision, som for nærværende udgør 0,75 % årligt af restgælden 31.12.

Sagsfremstilling

Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har 31. maj 2021 ansøgt Svendborg Kommune, om kommunegaranti for optagelse af byggekredit, efterfølgende lån på i alt 11,075 mio. kr. opdelt på:

 

  1. 10,375 mio. kr. til anlægsinvesteringer i 2021 til produktions-, distributions- og forbrugeranlæg med en 24-årigt lån og afskrivningsperiode.
  2. 700.000 kr. til produktions-, distributions- og forbrugeranlæg med en 5-årigt lån og afskrivningsperiode.

 

Til orientering kan det oplyses, at på Svendborg Fjernvarmes ekstraordinære generalforsamling den 14. april 2011 blev det besluttet, at der såvel fremadrettet som med tilbagevirkende kraft ikke skal indgå omkostninger ved tilslutning til fjernvarmeforsyningen i andelsselskabets egenkapital, hvorfor der over en årrække vil skulle foretages en ekstraordinær nedskrivning af de afskrivningsberettigede anlægsaktiver.

 

Herved vil fjernvarmens forbrugere få en reduktion i varmeprisen som følge af mindre afskrivning på tidligere anlægsaktiver. Til gengæld vil Svendborg Fjernvarmes behov for lånefinansiering af fremtidige anlægsprojekter øges.

 

I 2020 var der 4.859 forbrugere tilsluttet Svendborg Fjernvarme A.M.B.A.

 

Seneste årsregnskab pr. 1.1.2020 - 31.12.2020 udviser: 

  • Årets resultat efter afskrivninger 0 kr.
  • Regnskabsmæssig værdi af anlægsaktiver er steget fra 111,5 mio. kr. i 2019, til 189,5 mio. kr. ultimo 2020.
  • Omsætningsaktiver og tilgodehavender er steget fra 23,1 mio. kr. i 2019, til 47,9 mio. kr. ultimo 2020. Heraf udgør den likvide beholdning 38,8 mio. kr. (5,2 mio. kr. ultimo 2019).
  • Egenkapitalen udgør 10,6 mio. kr. ultimo 2020.
  • Kortfristede gældsforpligtelser er steget fra 48,9 mio. kr. i 2019 til 55,2 mio. kr. ultimo 2020.
  • Den langfristede gæld er steget fra 75,4 mio. kr. i 2019, til 171,7 mio. kr. ultimo 2020.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Såfremt terminerne på lånet bliver betalt rettidigt, er der ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Ud over nærværende ansøgning udgør Svendborg Kommunes garantier for lån til Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. pr. 31.5.2021 ca. 182,3 mio. kr., samt uudnyttede byggegarantier på 20,0 mio. kr., i alt 202,3 mio.

 

Den samlede garanti ved fuld udnyttelse af byggegarantier og nærværende ansøgning på 11,075 mio. kr. udgør således godt 213,4 mio. kr.

 

Efter gældende praksis opkræves Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. garantiprovision på markedsvilkår svarende til pt. 0,75 % årligt af restgælden pr. 31.12.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1.580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Sagen afgøres i

Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-06-2021

Indstilles.

 

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Beslutning i Byrådet den 29-06-2021

Godkendt.

 

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).