Punkt 6 Beredskab Fyn - godkendelse af den risikobaseret dimensionering

Beslutningstema

Beredskab Fyn skal mindst én gang i hver kommunal valgperiode udarbejde en samlet plan, en risikobaseret dimensionering (RBD), for beredskabet i de ni fynske ejerkommuner. Serviceniveauet for beredskabet fastsættes i beredskabskommissionen og vedtages herefter i de respektive kommunalbestyrelser i et møde.

Planen har været behandlet i Beredskabskommissionen for Beredskab Fyn og oversendes derfor nu til behandling i kommunalbestyrelserne jf. beredskabsloven.

Indstilling

Direktionen indstiller at:

  • Byrådet godkender den risikobaserede dimensioneringsplan.

Sagsfremstilling

Det følger af beredskabsloven og bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering af det kommunale beredskab, at det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af redningsberedskabet (risikoprofil). Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen.

 

Formålet med det kommunale redningsberedskab er således at kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror-og krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Den risikobaserede dimensionering har været behandlet i den fælles Beredskabskommission for Beredskab Fyn og oversendes til de enkelte kommunalbestyrelser til godkendelse. Beredskab Fyn har i henhold til bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering indhentet udtalelse fra Beredskabsstyrelsen (BRS). Her vurderer BRS, om der i planudkastet er sikret overensstemmelse mellem områdets risikoprofil og redningsberedskabets organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel. Der er tale om en faglig rådgivning fra styrelsen og ikke en godkendelse. BRS' udtalelse, der indgik i sagsbehandlingen i forbindelse med beredskabskommissionens godkendelse af RBD 2021, er vedlagt som bilag. Beredskabsstyrelsen finder overordnet at: 

 

Det er Beredskabsstyrelsens vurdering, at Beredskab Fyn med den

planlagte dimensionering vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig

indsats ved de almindeligt forekommende hændelser.

 

Beredskabsstyrelsen vurderer endvidere, at Beredskab Fyn i væsentligt

omfang har planlagt for håndteringen af større, komplekse og længerevarende

hændelser.

Beredskabskommissionen foretog den 6/4-21 en foreløbig godkendelse af RBD-en med en bemærkning om, at serviceniveauet som ønsket var det samme som i 2016 og at der derfor ingen ændringer var til det operative beredskab.

Efterfølgende er RBD´en den 11/4-21 fremsendt til Beredskabsstyrelsen til udtalelse og den 13/4 til intern høring hos medarbejdere og frivillige. Den foreløbige udtalelse og høringssvar blev behandlet på et møde i beredskabskommissionen den 7/5-21. På mødet besluttede beredskabskommissionen at fastholde oplægget til serviceniveauet og sende det i høring i ejerkommunerne. Den endelige udtalelse og høringssvar fra den interne og kommunale høring er behandlet i Beredskabskommissionen på et møde den 25/5-21.

 

Høringen har givet anledning til redaktionelle bemærkninger og et ønske fra kommissionen om, at der fortsat arbejdes med udvikling og læring, særligt med skadesstedsledelsen og det frivilligt støttende beredskab.

 

Kommunerne fremlægger RBD til godkendelse i alle kommunalbestyrelser i perioden fra 31/5 – 30/6.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Den risiko risikobaserede dimensioneringsplan giver ikke anledning til ændringer i serviceniveauet, hvorfor det forventes at økonomien kan holdes inden for den eksisterende budgetramme for beredskabsområdet”

Lovgrundlag

Beredskabsloven.

Sagen afgøres i

Byrådet

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-06-2021

Indstilles.

 

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Beslutning i Byrådet den 29-06-2021

Godkendt.

 

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).