Punkt 10 Stigende brændstofpriser

Beslutningstema

Færgerne forventes at overskride brændstofbudgettet for 2022, grundet de stigende brændstofpriser. Udvalget besluttede på mødet den 6/4-22, at indhente høringssvar ved Ø-repræsentanterne, omkring hvilke af de opstillede handlemuligheder der foretrækkes.

Indstilling

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at pege på hvilke af de mulige handlemuligheder der ønskes iværksat.

Sagsfremstilling

Markedsprisen på marinediesel er steget kraftigt, grundet den nuværende verdenssituation.
Konsekvensen af prisstigningerne er, at der for nuværende forventes et merforbrug vedrørende rederiets brændstofudgifter, på ca. 1,1 mio. kr.

 

På mødet den 6/4-22 blev fremlagt 4 handlemuligheder, der kan være med til at reducere merforbruget. Handlemulighederne er sendt i høring ved Ø-repræsentanterne, hvis svar er vedlagt i bilag.

 

Administrationen har udregnet følgende overslag over, hvor meget de enkelte handlemuligheder kan realisere i ekstra indtægter.

 

1. Sejle langsommere.

Ved at indsætte en ny fartplan, med nedsat fart, kan der opnås en besparelse på Højestene på 130.000 kr. i 2022, når fartplanen træder i kraft pr. 1. september 2022. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at iværksætte en ny fartplan hen over sommeren, hvor folk allerede har købt billet til mange af færgernes afgange. For at opnå en besparelse på 1,1 mio. skal der sejles med nedsat fart i 33 måneder.

 

2. Lade afgange udgå.

Denne handlemulighed vil have den største effekt på Højestene, som har det største brændstofforbrug. Hvis der udtages en rundtur af fartplanen (Svendborg – Skarø – Drejø og retur), kan der opnås en brændstofbesparelse på 1.700 kr. Der skal således udgå 647 rundture, for at opnå en besparelse på 1,1 mio. kr. Der sejles ca. 3034 ture om året. Igen vil det ikke være hensigtsmæssigt at lade afgange udgå hen over sommeren, hvor der er flest gæster og dermed størst billetindtægter.
Hvis man vælger at lade afgange udgå fra 1. september, skal 2/3 af Højestenes afgange udgå for at opnå besparelsen, hertil kommer et ukendt beløb på mistede billetindtægter. Der sejles 974 rundture i perioden 1/9 – 31/12.

 

3. Indføre brændstoftillæg

For at opnå en ekstra indtægt på 1,1 mio. kan der indføres et generelt brændstoftillæg, tillægget vil gælde for alle priskategorier på alle færger på alle overfarter. Brændstoftillægget vil tidligst kunne træde i kraft pr. 1. juni 2022.

 

På M/S Helge er der to scenarier. I det ene pålægges der 20 kr. på en voksenbillet og 10 kr. på en børnebillet, hvilket udløser en ekstraindtægt på 300.000 kr. I det andet scenarie pålægger vi 40 kr. på en voksenbillet og 20 kr. på en børnebillet, hvilket udløser en ekstra indtægt på 675.000 kr.

Udregningerne tager udgangspunkt i samme antal besøgende som i 2021.

M/S Helge

Voksen

Barn

Ekstra indtægt

Nuværende priser

140 kr.

70 kr.

 

Brændstoftillæg 20 kr. og 10 kr.

160 kr.

80 kr.

300.000 kr.

Brændstof tillæg 40 kr. og 20 kr.

180 kr.

90 kr.

675.000 kr.

 

På Højestene og Hjortøboen er der ligeledes opstillet 2 scenarier.
På det ene pålægges der 20 kr. på passagerer og cykler og 40 kr. på alle køretøjer. Dette udløser en ekstra indtægt på 475.000 kr. På det andet pålægges der 30 kr. på passagerer og cykler og 40 kr. på alle køretøjer. Dette udløser en ekstra indtægt på 600.000 kr.
 

De tre nedenstående tabeller viser: De nuværende priser, priser med brændstoftillæg på hhv. 20 kr. og 40 kr. og priser med brændstoftillæg på hhv. 30 kr. og 40 kr.

 

Nuværende priser

Højestene og Hjortøboen

Voksen

Barn

Cykel

Køretøj
5 m.

Køretøj
10 m.

Køretøj erhverv
5 m.

Øbo bil
5 turskort

Ordinære takster

25/6 – 31/8

120 kr.

60 kr.

25 kr.

240 kr.

480 kr.

110 kr.

525 kr.

Landevejsprincip

1/1 – 30/4 og 1/9 – 31/12

75 kr.

35 kr.

15 kr.

240 kr.

480 kr.

110 kr.

525 kr.

Landevejsprincip rest

1/5 – 24/6

50 kr.

25 kr.

15 kr.

240 kr.

480 kr.

110 kr.

525 kr.

 

Brændstoftillæg 20/40 giver en ekstra indtægt på 475.000 kr.

Højestene og Hjortøboen

Voksen

Barn

Cykel

Køretøj
5 m.

Køretøj
10 m.

Køretøj erhverv
5 m.

Øbo bil
5 turskort.

Brændstoftillæg

20 kr.

20 kr.

20 kr.

40 kr.

40 kr.

40 kr.

40 kr.

Ordinære takster

25/6 – 31/8

140 kr.

80 kr.

45 kr.

280 kr.

520 kr.

150 kr.

750 kr.

Landevejsprincip

1/9 – 31/12

95 kr.

55 kr.

35 kr.

280 kr.

520 kr.

150 kr.

750 kr.

Landevejsprincip rest

1/6 – 24/6

70 kr.

45 kr.

35 kr.

280 kr.

520 kr.

150 kr.

750 kr.

 

Brændstoftillæg 30/40 giver en ekstra indtægt på 600.000 kr.

Højestene og Hjortøboen

Voksen

 

Barn

 

Cykel

Køretøj
5 m.

Køretøj 10 m.

Køretøj erhverv
5 m.

Øbo bil
5 turskort

Brændstoftillæg

30 kr.

30 kr.

30 kr.

40 kr.

40 kr.

40 kr.

40 kr.

Ordinære takster

25/6 – 31/8

150 kr.

90 kr.

55 kr.

280 kr.

520 kr.

150 kr.

750 kr.

Landevejsprincip

1/9 – 31/12

105 kr.

65 kr.

45 kr.

280 kr.

520 kr.

150 kr.

750 kr.

Landevejsprincip rest

1/6 – 24/6

80 kr.

55 kr.

45 kr.

280 kr.

520 kr.

150 kr.

750 kr.

 

4. Mindreforbrug/tilbageholdenhed på den øvrige del af udvalgets budget

Ved handlemulighed 4 vælger havnen at se tiden an i håb om at brændstofpriserne falder igen og det undersøges om allerede realiseret merforbrug kan opvejes af mindreforbrug på de øvrige poster indenfor havnens budget. Derudover undersøges det om merforbruget kan udlignes eller reduceres via mindreforbrug på øvrige poster indenfor udvalgets samlede budget. Det er administrationens vurdering at denne handlemulighed ikke vil kunne opveje det forventede merforbrug.


Administrationen skal gøre opmærksom på at der allerede er solgt ture til sommerperioden, at der er lavet reservationer til normal takst på alle tre færger, samt at der er trykt materiale med priser og fartplaner til alle færger. Såfremt der kommer ændringer på disse områder, må der påregnes en del administrativt arbejde samt en del henvendelser fra kunderne, hvis planer kommer i klemme. Hertil kommer risikoen for at kunderne bliver væk hvis prisstigningerne bliver for høje og derved opnås der ikke det ønskede resultat.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

1. Sejle langsommere. Kan træde i kraft den 1. september og give en besparelse på 130.000 kr. i 2022.

2. Lade afgange udgå. Kan træde i kraft den 1. september og give en besparelse på 2.000 kr. pr. afgang der udgår, fratrukket manglende billetsalg på pågældende rundtur.

3. Indføre brændstoftillæg. Kan træde i kraft den 1. juni og forventes at give en merindtægt på 1,1 mio. såfremt der ikke er ændringer i antal færgekunder på de tre færger.

4. Merforbruget reduceres via mindre forbrug på øvrige poster indenfor udvalgets samlede budget, hvilket på nuværende tidspunkt findes svært at realisere.

CO2-Konsekvensvurdering

Ved valg af handlemulighed nr. 1 og 2 nedsættes udledningen af CO2

Sagen afgøres i

Kommunalbestyrelsen

Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 04-05-2022

Udvalget indstiller, at der indføres følgende brændstoftillæg:

- Helge: 40/20 kr.

- Højestene og Hjortøboen: 30/40 kr., idet fastboende friholdes.

Udvalget indstiller samtidig, at Havnekontoret bemyndiges til at afvikle brændstoftillægget i takt med at brændstofpriserne normaliseres.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2022

Indstilles. Liste Ø var imod, idet man er utilfreds med at ETU droppede at reducere hastigheden på Højestene. Det kunne have afværget en del af de ekstra udgifter til stigende diesel udgifter. Nu bliver hele udgiften væltet over på taksten, det finder liste Ø er uansvarligt. Vi burde reducere efterspørgslen på diesel i stedet. Reelt set hjælper vi Putin med at holde diesel priserne op!

 

Liste Ø vil foreslå, at der som minimum indføres nedsat hastighed fra september, så vi hurtigst muligt kan få taksterne ned og undgå kæmpe ekstraregninger. 

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende