Punkt 8 Ejerpolitik for de kommunalt ejede forsyningsselskaber

Beslutningstema

Svendborg Kommunes ejerpolitik for de kommunalt ejede forsyningsselskaber 2022 til 2025.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, om

  • Der er områder, som ønskes vægtet anderledes i udarbejdelse af ejerpolitik for 2022 – 2025, i forhold til nærværende ejerpolitik.

Sagsfremstilling

Svendborg Kommunes Ejerpolitik 2018 – 2021 for de kommunalt ejede forsyningsselskaber, skal ajourføres til ny periode 2022 – 2025.

 

I den forbindelse fremsender Direktionen nærværende Ejerpolitik 2018 – 2021 til Økonomiudvalget med anmodning om drøftelse og tilkendegivelser på, om der ud over aktuelle redaktioner er områder som ønskes vægtet anderledes.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen.

CO2-Konsekvensvurdering

Ingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-04-2022

Sagen forelægges for Teknik- og Miljøudvalget og derefter i Økonomiudvalget igen. 

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-05-2022

Teknik- og Miljøudvalget har drøftet sagen, og anbefaler overfor Økonomiudvalget, at følgende forventninger søges indarbejdet i ejerstrategien:

  • Selskabets aktive bidrag til den grønne omstilling, herunder en konkret handleplan for arbejdet med både CO2 reduktion og klimarobusthed.
  • En årlig opfølgning på selskabets handleplan for grøn omstilling gennem dialogmøde med kommunen.
  • Øget fokus på reduktion af regnvandsbetinget overløb.
  • Skovrejsning som led i grundvandsbeskyttelse.
  • Samarbejde om formidling målrettet børn og unge.

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2022

Godkendt.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende