Punkt 11 Enhedslistens byrådsgruppe - Sikring og udvikling af Naturskolen i Skårup Skovmølle

Beslutningstema

Enhedslistens byrådsgruppe.

Sagsfremstilling

Enhedslistens byrådsgruppe ønsker følgende behandlet på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 6. maj 2021:

 

Sikring og udvikling af Naturskolen i Skårup Skovmølle

 

Muligheden for at flytte Naturskolen fra Skårup Skovmølle til Tipsvænget (som FGU fraflytter) har været overvejet i administrationen. Det bliver kritiseret af lærerne på Naturskolen fordi mulighederne for naturformidling ved Tipsvænget er langt dårligere. Derfor bør alle overvejelser om at flytte Naturskolen skrinlægges.
By og Land har i februar henvendt sig til byrådet for at få sikret de bevaringsværdige bygninger ved Skårup Skovmølle.

Derfor bør Skårup Skovmølle sikres som bevaringsværdige bygninger, og der skal lægges en plan for at Naturskolen fortsat kan udvikles på den nuværende beliggenhed. 

 

Enhedslisten foreslår derfor: 

 

  • Administrationen arbejder ikke videre med overvejelser om at flytte Naturskolen. 
  • Administrationen redegør for hvilke tiltag, der er nødvendige for at sikre bygningerne ved Skårup Skovmølle. 
  • Der udarbejdes budgettema for sikring og eventuel kommende udnyttelse af de bevaringsværdige bygninger ved Skårup Skovmølle.

Omtale i Fyns Amts Avis
https://faa.dk/artikel/naturskole-advarer-flytning-vil-sv%C3%A6kke-undervisning

 

Tilføjelse til behandling i Børne- og Ungeudvalget den 02-06-2021

Bilaget ”Notat om naturskolen” er tilføjet som supplerende information om Natur- og Miljøskolens aktiviteter til Børne- og Ungeudvalgets baggrund.

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 06-05-2021

Teknik- og Erhvervsudvalget anmoder Børn- og Ungeudvalget om at tage stilling til Naturskolens fremtidige placering.

 

Under forudsætning af, at Naturskolen skal forblive på den nuværende placering, anmodes administrationen om at forberede en sag til Teknik- og Erhvervsudvalgets drøftelse af bygningernes fremtidige anvendelse, herunder sikre en opdateret SAVE registrering og udkast til et budgettema.