Punkt 5 Budget 2022, temaer - Teknik- og Erhvervsudvalget

Beslutningstema

Drøftelse af temaer til budget 2022.

Indstilling

Direktionen indstiller,
 

  • at udvalget drøfter temaer til budget 2022.

Sagsfremstilling

I henhold til budgetproceduren for 2022 drøftes udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering. Administrationen blev på de foregående møder anmodet om at udarbejde budgetbeskrivelser for de følgende temaer:
 

Driftstemaer

  • Tipsvænget – afledte udgifter til flytning og drift.
  • SIMAC-projektet – afledte driftsudgifter til bygningerne på A.P. Møllersvej og Graaesvej.
  • Iværksætteri som fortsat styrkeposition i Svendborg efter projekt Medstrøm.

 

Anlægstemaer

  • Nyt varmtvandsbassin (overgået til Social- og Sundhedsudvalget).
  • Udvikling af Godsbanearealet, herunder
    1. Fritlægning af Kobberbækken
    2. Geo-Havnepark
    3. Etablering af parkeringshus
    4. Byggemodning og udbud af byggeretter
    5. Veje

 

På anlægsseminaret den 27. april 2021 blev temaet omkring klima gennemgået, og de benyttede slides vedrørende relevante budgettemaer er ligeledes vedlagt her som bilag 1 (Bilag 1. – Forslag til klimaindsatser 2022). Følgende 7 nye klimaindsatser kan således indgå i den politiske drøftelse:

 

  • Yderligere grøn omstilling af den kommunale bygningsmasse
  • Mobilitetsplan
  • Flere kommunale el-biler
  • Klimahandleplan DK2020
  • Udbud på visiteret kørsel af borgere, krav til el på visse køretøjer
  • Grønne og bæredygtige indkøb
  • Implementering af klimaindsatser (Medarbejderressourcer Natur og Miljø)

 

Herudover blev følgende foreløbige temaer udpeget til eventuel senere beskrivelse:

  • Helårsafgræsning på Galgebakke og på voldanlægget ved Ørkild.
  • Forbedret vintervedligeholdelse af cykelbaner.
  • Øgning af biodiversiteten, herunder i vejrabatterne.
  • Forbedret vedligehold af Snedkeribygningen.

 

Administrationen arbejder endvidere med følgende temaer, som er afledt af tidligere trufne politiske beslutninger, eller udpeget i forbindelse med tidligere budgetprocesser.

 

  • Områdeudvikling Skovparken.
  • Geopark skiltning. (Bilag 2. – Geopark skiltning).
  • Renoveringspulje og reduktion af efterslæb på havnens anlægskonstruktioner og bygninger. (Bilag 3. - Renoveringspulje og reduktion af efterslæb på havnens anlægskonstruktioner og bygninger).

 

Ifølge budgetproceduren anbefaler direktionen, at udvalgene med udgangspunkt i ECO-nøgletal drøfter muligheder og udfordringer indenfor udvalgenes områder med henblik på vurdering af serviceniveau og mulig finansiering af udvalgte temaer. Hvis de politiske drøftelser i fagudvalgene giver anledning til yderligere spørgsmål/analyser, vil dette kunne uddybes på det efterfølgende møde i juni.
ECO-nøgletallene for budget 2021 med tilhørende notat er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. ECO nøgletal Vejvæsen). I juni forventes nøgletallene at blive opdateret med regnskab 2020.

 

I lighed med tidligere år vil der i budgetmappen være et afsnit om ECO nøgletal, hvor budget 2021/regnskab 2020 tallene vil indgå.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen.

CO2-Konsekvensvurdering

Ikke relevant.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Sagen afgøres i

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 06-05-2021

Teknik- og Erhvervsudvalget fortsætter drøftelsen af de beskrevne budgettemaer på juni mødet samt yderligere 3 temaer:

  • Forlængelse af opnormeringen i BYG med 2 byggesagsbehandlere i 2022.
  • Øge serviceniveauet for rengøring af de kommunale bygninger i forlængelse af den nuværende corona-rengøring
  • Forøgelse af puljen til vedligeholdelse af legepladser med særligt henblik på naturlegepladsen