Punkt 7 Sommer- og efterårsaktiviteter 2021

Beslutningstema

Bevilling til ferieaktiviteter for børn og unge i sommer- og efterårsferien 2021.

Indstilling

Formanden indstiller,

  • at 149.070 kr. fordeles til foreningerne jf. bilag, forudsat at aktiviteterne afholdes.

Sagsfremstilling

Der er søgt tilskud til 27 forskellige aktiviteter i sommerferien og 1 aktivitet i efterårsferien.

 

Af vedlagte bilag fremgår det, hvilke foreninger der har søgt, hvilket tilskudsbeløb de har søgt samt administrationens forslag til bevilling.

 

Ifølge vedtagne retningslinjer for sommerferieaktiviteter for børn og unge må deltagerbetalingen ikke overstige 25 kr. pr. time, hvis foreningen søger tilskud. Alle foreninger, som søger tilskud, har en deltagerbetaling på maksimalt 25 kr. pr. time.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Der er i budgettet for 2021 i alt 376.296 kr. inklusiv overførselsmidler fra 2020 til ferieaktiviteter.

Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 20-04-2021

Det vedtoges at bevilge tilskud som ansøgt med 182.510 kr.

 

Erik Jakobsen var fraværende.