Punkt 9 Ajourføring af tegningsmateriale for kommunale og selvejende dagtilbud

Beslutningstema

Orientering om ajourføring af tegningsmateriale.

Indstilling

Direktion indstiller,

  • At Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterregning.

Sagsfremstilling

På mødet i Udvalget for Børn og Unge 3. juni 2014 blev der givet en orientering om ajourføring af tegningsmateriale i kommunale og selvejende børnehuse.

Der er foretaget en byggeteknisk gennemgang, med det formål, at afdække om de enkelte børnehuse anvendes på den måde, som de bygningsmæssig er godkendt til. Der er udført tilretninger og optimeringer i nogle af børnehusene.

Tegningsmaterialet viser de enkelte rums funktion og rummelighed, med angivelse af hvilke rum, der betragtes som frit gulvareal til børn, arealer til anden brug og personale- og kontorfaciliteter. Der er i bygningskapacitet og fordelingsnøgle (antal vuggestuebørn i forhold til børnehavebørn) taget højde for de daværende bygningsmæssige og politiske godkendelser. Ligeledes er det angivet, hvor mange børn, der maksimalt må opholde sig i hvert rum.

Ud fra tegningsmaterialet er børnetallet i følgende børnehus fastsat til maksimum:

  • Vesterlunden Kildebækken: 48 vuggestuebørn eller 64 børnehavebørn
  • Vesterlunden Nordlyset: 90 børn, heraf 28 vuggestuebørn
  • Vesterlunden Skovlinden: 105 vuggestuebørn eller 110 børnehavebørn
  • Øbakkerne Vindeby Kapacitetshus: 40 børnehavebørn
  • Østerdalen Gudme Børnehus: 94 vuggestuebørn eller 94 børnehavebørn
  • Østerdalen Hesselager Børnehus: 44 vuggestuebørn eller 64 børnehavebørn
  • Østerdalen Oure Børnehus: 47 vuggestuebørn eller 53 børnehavebørn
  • Fyrtårnet Rantzausminde Børnehave og Vuggeri: 14 vuggestuebørn eller 17 børnehavebørn.
     

Forhold der er afgørende for antallet af børn, der kan indskrives i børnehuset er bl.a. følgende faktorer:
Luftskifte i de rum hvor børn opholder sig, lydforhold, brandsikkerhed, antal toiletter (børn, personale, handicap og puslepladser), faktisk anvendelse af rum, personalefaciliteter (kontor, møderum, frokoststue og garderobe).


På baggrund af det ajourførte tegningsmateriale og fordelingsnøgle vil antal og fordeling af børn, der kan indskrives i det enkelte børnehus, ske i dialog med børnehusets dagtilbudsleder, pædagogisk teamleder og arbejdsmiljørepræsentant. Det gælder også fremtidige ændringer.
For eksempel er der i Vesterlunden Kildebækken pt. aftalt 14 vuggestuepladser og 45 børnehavepladser.

 

Der er nu ajourført 15 bygninger ud af 34 bygninger.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Udfærdigelse af tegningsmateriale og dertil hørende afledte udgifter er afholdt af puljen sikkerhedsmæssige tiltag i forbindelse med børnehusene:
Vesterlunden Kildebækken, Vesterlunden Nordlyset, Øbakkerne Vindeby Kapacitetshus


Udfærdigelse af tegningsmateriale og dertil hørende afledte udgifter er indeholdt i anlægsprojekter i om/tilbygning i forbindelse med børnehusene:
Fyrtårnet Rantzausminde Børnehave og Vuggeri, Vesterlunden Skovlinden, Østerdalen Gudme Børnehus, Østerdalen Hesselager Børnehus, Østerdalen Oure Børnehus

CO2-Konsekvensvurdering

Ombygninger og tilbygninger samt tilretninger i børnehusene er allerede udført. Der er derfor ikke lavet en CO2-Konsekvensvurdering

Lovgrundlag

  • Gældende byggelovgivning og lovgivning i det år byggetilladelsen er givet for en bygning
  • Arbejdsmiljølovgivning
  • Arbejdstilsynets vejledninger Branchevejledning BAR (BrancheArbejdsmiljøRådet) for nybyggeri og renovering af daginstitutioner
  • Dagtilbudsloven

Sagen afgøres i

Børne- og Ungeudvalget

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 14-04-2021

Taget til efterretning.