Punkt 9 Muligheder for registrering og effektmåling i forhold til ministermålet på handicapområdet

Orientering om mulighederne for registrering

Direktionen indstiller,

• at orienteringen tages til efterretning og videresender den til orientering i Handicaprådet.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fik den 11. januar 2021 en status på arbejdet med ministermålet. Samme status blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget og Handicaprådet. Handicaprådet opfordrede i den forbindelse administrationen til at udarbejde lokale kriterier for at måle på den lokale effekt af tiltag for at få flere handicappede i beskæftigelse.

Regeringens mål om at 15 procent af personerne med et selvoplevet handicap og som er på en midlertidig ydelse kommer ind på arbejdsmarkedet svarer til at ca. 13.000 borgere skal i beskæftigelse på landsplan. På den baggrund har Beskæftigelsesministeren fastlagt ministermålet:

Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

Beskæftigelsesministeren har ikke fastlagt indikatorer for hvordan ministermålet skal følges.

Handicapbegrebet kan være svært at indkredse i praksis og er ofte kontekstafhængigt.

Personer med handicap, der ikke får hjælp efter serviceloven, bliver ikke registreret i Danmark, det er derfor ikke muligt at opgøre hvor mange borgere, der i Svendborg ser sig selv som handicappede.

I Svendborg Kommune er der gennem de sidste par år taget en del initiativer for at få flere handicappede i job. Initiativerne er bredt funderet i organisationen og ikke målrettet en snævert afgrænset målgruppe, men har fokus på at forbedre indsatsen overfor alle borgere med nedsat funktionsevne. Initiativerne har i høj grad fokus på en udvikling af vidensniveauet i og udenfor organisationen, det tværfaglige samarbejde og ikke mindst det gode match.

”Det gode Match” er et af de redskaber, som også Dansk Handicapforbund fremhæver. Et af elementerne i forhold til at skabe det gode match er, at sagsbehandlerne i dialog med borgerne får afdækket, hvilke barrierer borgeren selv ser i forhold til arbejdsmarkedet og dernæst arbejder med jobplaner, der fjerner eller minimerer barriererne.

Et eksempel kan være en håndværker, der efter en arbejdsulykke ikke længere har fysik til at arbejde som håndværker, men som vil fungere godt som medarbejder i et byggemarked, hvor vedkommende kan give råd og vejledning til kunderne. En omsorgsmedarbejder, der som følge af stresspåvirkning ikke længere kan arbejde i job med mennesker, kan måske fungere godt i et job, hvor der ikke er omsorgsopgaver, som f.eks. rengøring. Det gode match kan således være med til at minimere en funktionsnedsættelse.

Udover det gode match er der selvfølgelig en række handicapkompenserende ordninger som for eksempel personlig assistance eller hjælpemidler, der kan tilbydes for at kompensere for en funktionsnedsættelse. Der vil omvendt være borgere, der modtager enten personlig assistance eller hjælpemidler, der ikke ser sig selv som handicappede, da de jo netop er kompenserede

Det er muligt at følge antallet af bevillinger på de handicapkompenserede ordninger, men det vil være forkert at opstille et måltal om, hvor mange timers personlig assistance eller hvor mange hjælpemidler, der skal bevilges. Det er således ikke et mål at øge anvendelse af de handicapkompenserende ordninger, men at anvende dem til de rette borgergrupper. I vedlagte bilag er en oversigt over brugen af ordningerne i 2020.

En indikator nogle andre kommuner anvender er antallet af borgere, der er tilkendt og har fået arbejde i et fleksjob. Af vedlagte bilag fremgår udviklingen i Svendborg.

Da handicapbegrebet i forhold til beskæftigelsesministerens mål således kan være svært at afgrænse, er det ligeledes svært at opstille lokale effektmål. Overordnet set vil udviklingen af antallet af borgere på midlertidig offentlig forsørgelse være den bedste indikator. Med midlertidig offentlig forsørgelse menes her a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelse- og hjemrejseydelse, ledighedsydelse, sygedagpenge, ressourceforløb og jobafklaring. Udviklingen i 2020 fremgår af vedlagte bilag.

Den aktuelle pandemi situation har betydet, at det samlede antal borgere på midlertidig offentlig forsørgelse er steget i 2020. Stigningen er dog særligt sket i forhold til borgere på a-dagpenge og sygedagpenge, der befinder sig tættere på arbejdsmarkedet, mens antallet af borgere på kontanthjælp, ressourceforløb og ledighedsydelse er faldet.

ingen

Ingen

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Indstillingen blev godkendt.