Punkt 12 Svendborg Kommunes klimahandleplan: Ramme for klimareduktionsindsatsen samt beregningsmetode for kommunens CO2-regnskab

Det ene af de to mål i Svendborg Kommunes kommende klimahandleplan, er at kommunen senest i 2050 på geografisk niveau skal opnå klimaneutralitet. Udledningen af drivhusgasser er opdelt i tre kategorier, kaldet scope 1, 2 og 3. Som DK2020-kommune skal handleplanen vise indsatser for drivhusgasreduktion for de første to kategorier. For scope 3 er der alene krav om klimaneutralitet fra kommunens affaldshåndtering. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvor stor den øvrige indsats skal være i denne kategori. Sagen fremlægges med henblik på udvalgets beslutning herom. Udvalget orienteres endvidere om beregningsmetoden for det årlige CO2-regnskab.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget at anbefale overfor Byrådet,

• A) at Svendborg Kommunes klimahandleplan for målet om klimaneutralitet skal omfatte scope 1 og 2 samt 3 for så vidt angår affaldshåndtering inden for kommunens grænser (minimumskrav for DK2020-kommuner).

Eller

• B) at Svendborg Kommunes klimahandleplan for målet om klimaneutralitet skal omfatte scope 1, 2 og 3 med flere elementer ud over affaldshåndtering (mere ambitiøs end minimumskrav for DK2020-kommuner) samt
• at forslag til proces for beslutning af fokusområder for scope 3 godkendes samt
• at der udarbejdes og fremsendes et budgettema for arbejdet med scope 3 til årets budgetforhandlinger for budget 2022
   

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget,

• at orienteringen om beregningsmetode for Svendborg Kommunes årlige CO2-regnskab tages til efterretning.

Ramme for klimareduktionsindsatsen i Svendborg Kommunes klimahandleplan

Som DK2020-kommune har Svendborg Kommune forpligtet sig til at udarbejde en klimahandleplan. Planen skal med konkrete, politisk vedtagne initiativer, vise vejen til at Svendborg Kommune senest i 2050 og inden for kommunegrænsen er:

• Klimaneutral: CO2-neutral jf. Parisaftalens målsætninger om at begrænse temperaturstigningerne til under 2 grader og gerne tættere på 1,5 grader.
• Klimarobust: Modstandsdygtig over for gener fra klimaforandringer.

Aktiviteter, der finder sted i kommunen, kan generere CO2-udledninger, der forekommer indenfor kommunen, såvel som udenfor kommunegrænsen. For at skelne mellem kilder til udledningen, bliver udledningerne inddelt i tre kategorier. De tre kategorier bliver benævnt scope 1, 2 og 3.

Scope 1 er direkte CO2-udledninger fra aktiviteter i kommunen. Scope 2 er indirekte CO2-udledninger fra brug af el, varme og køling leveret via et forsyningsnet enten produceret i eller udenfor kommunen. Scope 3 er indirekte CO2-udledninger, der er forårsaget af varer og tjenester, der forbruges i kommunen, men hvor CO2-udledningen sker uden for kommunegrænsen.

Hvis man medregner alle udledninger på scope 1, 2 og 3 udleder en gennemsnitsdansker ifølge Tænketanken Concito ca. 17 tons CO2 om året. Mindst halvdelen (8-10 tons) stammer fra forbrugsvarer under scope 3.

For yderligere beskrivelse af scope 1, 2 og især 3, se bilag 1 (Bilag 1: Beskrivelse af Scope 3 med eksempler på indsatser for CO2-reduktion).

Som DK2020-kommune skal målet om klimaneutralitet i 2050 som minimum være opfyldt for scope 1 og 2 samt for scope 3 for så vidt angår affaldshåndtering. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om den også vil medtage andre indsatser end affaldshåndtering i forhold til scope 3.

Svendborg Kommune har allerede nogle indsatser indenfor scope 3. Eksempler herpå er Grønt Flag skoler og grønnere kommunale indkøb, se også bilag 1 (Bilag 1: Beskrivelse af Scope 3 med eksempler på indsatser for CO2- reduktion).

I den kommende klimahandleplan kan Byrådet beslutte at fortsætte med disse initiativer og/eller tilføje flere indsatser indenfor scope 3. Beslutter Byrådet at sætte yderligere indsatser i gang under scope 3, vil administrationen – med afsæt i en borger- og/eller virksomhedsinddragende proces - udarbejde forslag til fokusområder indenfor scope 3. Et fokusområde kan for eksempel være klimavenligt forbrug af tekstiler eller elektronik. Et andet kan være klimavenlige madvaner med mindsket madspild og mere plantebaseret mad.

Den overordnede politiske proces for Svendborgs klimahandleplan, som blev præsenteret for Miljø- og Naturudvalget på mødet den 2. februar 2021 er:

• Marts 2021: Stillingtagen til om klimahandleplanen skal indeholde flere indsatsen indenfor scope 3 end minimumskravet som DK2020 kommune
• Juni 2021: Opdateret overblik over CO2-udledningskilder og risikoområder inden for klimarobusthed
• August 2021: Beslutning af metode til at prioritere klimaplanens indsatser. Samt beslutning om fokusområder for scope 3, hvis Byrådet beslutter indstilling B
• December 2021: Præsentation af forslag til indsatser for klimaneutralitet og klimarobusthed
• Marts 2022: Vedtagelse af indsatser
• Maj 2022: Endelig vedtagelse af samlet klimahandleplan
• Juni 2022: Certificering af klimahandleplanen

Som det fremgår af tidsplanen, vil administrationens forslag til fokusområder for scope 3 kunne fremlægges for Miljø- og Naturudvalget og Byrådet i august 2021. På de samme møder vil Miljø- og Naturudvalget og Byrådet skulle tage stilling til metode for prioritering af klimahandleplanens øvrige indsatser.

Beregningsmetode for kommunens CO2-regnskab

Med det formål at følge udviklingen i kommunens CO2-reduktion udarbejder administrationen årligt to CO2 -regnskaber. Et regnskab for kommunen som virksomhed og et regnskab for kommunen som geografisk område. Da der skal samles data fra forskellige instanser, er der en forsinkelse i offentliggørelsen af regnskaberne for de enkelte år. På virksomhedsniveau kan regnskabet offentliggøres ca. 8 måneder efter årets afslutning. På geografisk niveau kan regnskabet offentliggøres ca. 18 måneder efter årets afslutning.

Regnskaberne er udarbejdet ved brug af metoder, som følger Energistyrelsens ”Energi- og CO2 -regnskabet”. Energistyrelsens beregningsværktøj Energi- og CO2-regnskabet er tilgængeligt online og administrationen kan downloade data til brug for CO2-regnskabet på geografisk niveau.

På virksomhedsniveau er beregningen baseret på interne data, og data vi henter fra leverandører:

• Forbrugsdata for alle kommunens bygninger: Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS).
• Kørselsdata: fra kommunens HR-afdeling og fra Kommuneleasing.
• Elforbrug til vejbelysning: Vand og Affald.
• Brændstofforbrug til offentlig trafik: Fynbus (skal udbygges med data for skolekørsel og specialkørsel).

Region Syddanmark står sammen med de øvrige regioner, KL, Concito og Realdania bag DK2020-Klimaplaner for Danmark. De har som en del af deres bidrag valgt at få udarbejdet Energi- og CO2-regnskaber for 2019 for alle 22 kommuner i Syddanmark. Desuden udarbejder de en 1990-baseline samt fremskrivninger til 2030 og 2050 for alle 22 kommuner. Arbejdet gennemføres i første halvdel af 2021.

Til beregning af regnskaber for 2019 for alle kommuner anvendes Energistyrelsens beregningsværktøj ”Energi- og CO2-regnskabet”. Det er støttet af de 22 syddanske kommunaldirektører, som opfordrer kommunerne til at tage udgangspunkt i dette beregningsværktøj. Det b.la. for at udvikle et fælles beregnings- og datagrundlag, for at muliggøre vidensdeling og sammenligninger på tværs af kommunegrænser samt at koordinere fælles kommunale handlinger.

Data, som ligger til grund for ”FYN 2030 Sammen om en bæredygtig fremtid”, er ligeledes baseret på Energistyrelsens beregningsværktøj ”Energi- og CO2 -regnskabet”.

Energi- og CO2-regnskabet har de seneste to år gennemgået en større udvikling. Der indgår nu flere data fra flere kilder, usikkerheden på data er generelt mindsket, så data er mere retvisende. Især på landbrugs- og transportområdet er datagrundlaget forbedret væsentligt. Varmeforbrugsdata er forbundet med store usikkerheder, og der pågår stadig et arbejde med at forbedre disse data senest i dialog med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Arbejdet følges tæt af kommunerne.

Administrationen baserer fortsat kommunens CO2-regnskaber på data og metode fra Energistyrelsens værktøj ”Energi- og CO2-regnskabet”. Derved sikres en ensartethed i data og metode i forhold til de øvrige fynske og syddanske kommuner.

Indstilling B er mere ressourcekrævende end indstilling A. Det øgede ressourceforbrug vil i planlægningsfasen (april 2021-maj 2022) primært trække på medarbejderne i programteamet og tilknyttede projekter dvs. primært i Natur- og Miljøafdelingen, Planafdelingen og Fællessekretariatet i Miljø og Teknik og i mindre grad fra de øvrige forvaltningsområder. Ressourceforbruget vil skulle dækkes inden for eksisterende rammer og opgaverne prioriteres blandt områdernes øvrige opgaver.

I udførelsesfasen (fra medio 2022) vil ressourcetrækket afhænge af, hvilke konkrete indsatser, der politisk besluttes at arbejde med, men der vil skulle anvendes betydelige administrative ressourcer på analyser, formidling og borger- og virksomhedsrettede kampagner, indgåelse af partnerskaber, m.v.

Med valget af indstilling B, vil der derfor skulle beskrives og fremsendes et budgettema til budgetforhandlingerne for budget 2022. Scope 3 vil være et element i et samlet budgettema for klimaindsatsen i regi af Svendborgs kommende klimahandleplan.

Svendborg Kommunes klimahandleplan vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau. Som DK2020-kommune forpligtiger Svendborg Kommune sig til at arbejde med klimareduktion i forhold til scope 1 og 2 og i mindre grad scope 3. Medtages yderligere handlinger inden for scope 3, vil det bidrage til yderligere reduktion af CO2-udledningen.

Mens det er muligt at opstille ret præcise reduktionsscenarier for indsatser inden for scope 1 og 2, er det for nuværende ikke muligt at opstille præcise CO2-reduktionsopgørelser for indsatser inden for scope 3. Der kan dog findes alternative metoder til at opstille mål for og evaluere på indsatser inden for scope 3.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Planstrategi ´19, Svendborg Kommune

Byrådet

Orienteringen om beregningsmetode for CO2-regnskab tages til efterretning.

Miljø- og Naturudvalget anbefaler alternativ B overfor Byrådet, herunder

• at Svendborg Kommunes klimahandleplan for målet om klimaneutralitet skal omfatte scope 1, 2 og 3 med flere elementer ud over affaldshåndtering (mere ambitiøs end minimumskrav for DK2020-kommuner) samt
• at forslag til proces for beslutning af fokusområder for scope 3 godkendes samt

• at der udarbejdes og fremsendes et budgettema for arbejdet med scope 3 til årets budgetforhandlinger for budget 2022

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.