Punkt 9 Ekstraordinært medlemstilskud 2021

Beslutningstema

Forslag om anvendelse af midler fra talent- og kursuspuljer til ekstraordinært medlemstilskud i 2021.

Sagsfremstilling

Sport og Idræt i Svendborg (SIS) administrerer på vegne af Svendborg Kommunes Folkeoplysningsudvalg den afsatte pulje til talent- og kursustilskud i henholdsvis idrætsforeninger og spejdere.

 

På grund af COVID-19 restriktioner har der i 2020 været mindre aktivitet i foreningerne og dermed er der en del uforbrugte midler i talent- og kursuspuljerne.

 

SIS foreslår derfor, at mindreforbrug på talentpuljen og kursusbudget for 2021 anvendes til ekstraordinært medlemstilskud til alle de folkeoplysende foreninger.

 

Det ekstra tilskud kan medvirke til at modstå virkninger af COVID og være en hjælp til at fastholde og eventuelt få ”tabte” medlemmer tilbage i foreningen.

 

Puljen til fordeling til det ekstraordinære tilskud findes således:

 

SIS kursuspulje budget 2021

290.857 kr.

SIS talentpulje-mindreforbrug 2020

140.796 kr.

I alt til fordeling

431.653 kr.

 

Medlemstallet for unge under 25 år foreligger først endeligt medio marts 2021.

Medlemstallet for 2019 var 13.612 og medlemstal for 2020 skønnes at være på samme niveau.

Det vil give et ekstra tilskud på ca. 32 kr. pr. medlem.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen, idet beløbene er indeholdt i Folkeoplysningsudvalgets budgetramme for 2021.

CO2-Konsekvensvurdering

Ingen

Sagen afgøres i

Folkeoplysningsudvalget

Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 22-02-2021

Godkendt at puljen anvendes til foreningsformål.

Der er enighed om at beløbet anvendes til at støtte foreninger, herunder til at genstarte foreningsaktiviteter.

 

Der nedsættes en arbejdsgruppe, som kommer med et oplæg til næste møde.

 

I arbejdsgruppen deltager Steen Tinning, Herdis Linde Jensen, Jan Find Petersen.

 

Erik Jakobsen var fraværende.