Punkt 2 Budget 2021 - temaer Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Fortsat drøftelse af temaer til budget 2021 samt eventuel fremsendelse til de politiske drøftelser.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At udvalget beslutter, hvilke temaer der skal indgå i budget 2021, samt drøfter forslag til finansiering af eventuelle udgifter forbundet med temaerne.
  • At udvalget drøfter, hvorvidt der er temaer, der fremsendes til Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

I henhold til budgetprocessen for 2021 har udvalget i foråret drøftet egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer. På udvalgsmøderne i juni beslutter fagudvalget, hvilke forslag, der skal arbejdes videre med indenfor udvalgets område herunder forslag til finansiering.

 

Såfremt udvalget vurderer, at der er forslag, der skal indgå i budgetforhandlingerne, fremsender udvalget forslagene til Økonomiudvalget inklusiv forslag til finansiering af eventuelle udgifter.

Følgende driftstemaer er behandlet på udvalgets tidligere møder:

  • Genindførelse af søndagsåbent på Svendborg Bibliotek i vinterhalvåret

(udmøntet besparelse i budget 2019)

  • Udviklingsprojekt Ribers Gaard
  • Fynsk laboratorium for ung kunst
  • Maritim kulturarv på havnen
  • Fortsættelse af Egnsteateraftalen – refusionsudfordring
  • Styrkelse af ungeinvolveringen i Svendborg Kommune

 

Anlægstemaer, som er indkommet via facilitetsprocessen, hvor foreninger og andre har mulighed for at indsende ansøgninger om faciliteter til politisk behandling, er behandlet på tværgående møde den 15. juni mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget. Her var foreningerne indbudt til en kort præsentation af deres projekt. Der er indkommet 11 ansøgninger om etablering af faciliteter. Der vedhæftes udtalelser fra Haludvalget, Folkeoplysningsudvalget og SIS.

Kultur- og fritidsudvalget behandler på denne baggrund følgende projekter og fremsender eventuelt temaer til budgetbehandlingen ledsaget af eventuel prioritering samt udvalgets bemærkninger samt udtalelser fra de øvrige udvalg:

  • Trailcenter Svendborg – Outdoorfacilitet
  • Svendborg Tennisklub – anlæg af padelbaner
  • Sydfyns squash Club – digitalt center ved Rantzausminde Skole
  • Svendborg Idrætscenter - anlæg og drift af ny træningshal
  • Svendborg Petanqueklub – udvidelser af baner ved Møllergade
  • Rantzausminde Havbadeforening – ny sauna på Rantzausminde Havn
  • Kom og Dans Svendborg – etablering af dansegulv på Lilletorv
  • Svendborg Sund Sejlklub – faciliteter Strandgården Rantzausminde
  • Skeifa Svendborg - Etablering af opvarmningsbane i Svendborg Vest.
  • Egebjerg Fodbold – fodboldbane ved Vester Skerningehallen
  • Thurø Ridelaug – etablering af ridesti

 

Beslutning i Haludvalget den 12-03-2020

Haludvalget har alene forholdt sig til ansøgninger, der vedrører Haludvalgets ressortområde:

Ansøgningen fra Sydfyns Squash Club anbefales under forudsætning af, at der i givet fald tilføres de nødvendige driftsmidler.

Ansøgningen fra Svendborg Idrætshal anbefales under forudsætning af, at der i givet fald tilføres de nødvendige driftsmidler.

 

Beslutning fra Sport og Idræt i Svendborg den 25-05-2020

Vedhæftet som bilag.

 

Beslutning fra Folkeoplysningsudvalget den 08-06.20

Vedhæftet som bilag.

 

 

I forbindelse med drøftelse af budget 2021 vedlægges desuden opdaterede nøgletal for serviceområderne. Nøgletallene med udgangspunkt i budget 2020, var tidligere vedlagt til fagudvalgenes møder i marts. De er nu tilgængelige med udgangspunkt i regnskab 2019 og vedlægges derfor. På side 14 er de nøgletal, som er særligt relevante i forhold til Kultur og Fritid.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Fremgår af temabeskrivelserne.

Jævnfør budgetproceduren ledsages udgifter til temaer af tilsvarende finansieringsforslag indenfor udvalgets driftsramme eller ved omprioritering af anlægsbudgettet.

Lovgrundlag

Den kommunale styrelseslov.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 18-06-2020

Udvalget fremsender de vedlagte drifts- og anlægstemaer til budgetdrøftelserne.

 

Steen Tinning (B) var fraværende. Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B)