Punkt 19 Renovering af foreningsejede klubhuse i 2021 - Frigivelse af anlægsmidler

Beslutningstema

Der er i budget 2021 afsat midler til renovering af foreningsejede klubhuse. Da midlerne er afsat på anlægsbudgettet, anmodes Teknik- og Erhvervsudvalget om at frigive midlerne.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Teknik- og Erhvervsudvalget anbefaler:

  • At godkende, at anlægsmidlerne på 323.138 kr. frigives til udmøntning til foreningsejede klubhuse i 2021.

Sagsfremstilling

Anlægsmidlerne til renovering af foreningsejede klubhuse disponeres i samarbejde med Folkeoplysningsudvalget efter ansøgning fra foreningslivet. Der er 2 ansøgningsrunder pr. år med ansøgningsfrist 1. marts og 1. oktober. Ansøgningerne behandles derefter på Folkeoplysningsudvalgets møder i maj og november.

Der er generelt et stort behov for renovering af de foreningsejede klubhuse. Midlerne anvendes til udvendig renovering samt indvendig og udvendig energirenovering af klubhuse/lokaler. Administrationen vurderer, at hele puljen vil blive disponeret i de to ansøgningsrunder.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Der er afsat 323.138 kr. i budget 2021 til de foreningsejede klubhuse.

CO2-Konsekvensvurdering

Administrationen vurderer, at CO2-udledningen fra klubhusene mindskes, når de renoveres, og i særlig grad når de energirenoveres. Et estimat af størrelsen på CO2-effekten kan først beregnes, når administrationen kender omfanget af de ansøgte og bevilgede projekter i 2021.

Sagen afgøres i

Teknik- og Erhvervsudvalget

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14-01-2021

Indstilles godkendt.

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 04-02-2021

Indstillingen godkendes.

 

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).