Punkt 8 Venstres byrådsgruppe - Drøftelse af området "Badstuen " i lokalplan 566

Beslutningstema

Venstres byrådsgruppe.

Sagsfremstilling

Venstres byrådsgruppe ønsker følgende drøftet på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 4. februar 2021:

 

Beslutningstema:

Vedrørende området "Grønnedal/Badstuen" i lokalplan 566.

 

Indstilling:

1)      Der ønskes en drøftelse af forløbet omkring ovenstående - fra oktober 2012, og frem til nu.

2)      Der ønskes en omgørelse af det afslag på lodsejerens ønske om en mere åben udstykningsplan, som er fremsendt fra kommunen den. 22 december 2020, således at det alternative forslag, som er vist på side 4 i bilag 001 – herefter tillades.

 

Sagsfremstilling:

Venstre mener at lodsejeren som ejer matrikel 135h fejlagtigt har modtaget afslag på den ønskede udstykningsplan, og at det er sket som følge af den megen tumult der har omgivet Yduns Have, som ligger i den nordlige del af samme lokalplan. Det betyder at lodsejeren siden august 2018 har været kastebold imellem flere afdelinger.

 

Resumé:

  • Problemerne begyndte da vejafdelingen i august 2018 ville omlægge den oprindeligt tegnede vejføring på udstykningen, således at to parallelle mindre veje blev lagt sammen til én bred vej midt i udstykningen. Denne ændring passede ikke med lodsejers planer for fremtidig bebyggelse (se udkast fra Praksisarkitekter på bilag 002), og han klagede derfor over det af vejafdelingen ønskede vejudlæg. Herunder fremførte lodsejer at den nye vej jo dermed ville komme til at gå lige hen over de i lokalplanen skitserede fællesarealer. Den klage fik lodsejeren medhold i planafdelingen,  men planafdelingens medhold blev skudt ned af vejafdelingen, som skriftlig belærte lodsejer og planafdeling om at fællesarealerne blot var tegnet ind som vejledende, og at placeringen var tænkt således at den skulle tilpasses en endelig udstykningsplan.
  • Siden er nu fire handler strandet på uheldig sagsbehandling og manglende eller modstridende svar. Især har det har ikke været muligt at få konkrete og svar på størrelser og placering af fællesarealer. Disse kuldsejlede planer er dokumenteret overfor Venstre i brev fra den ejendomsmægler som i flere år forgæves har forsøgt at hjælpe lodsejeren med at få området aktiveret.
  • I bilag 001, som er et notat udarbejdet af landmålerfirmaet LIFA, for lodsejers regning, fremgår det på side 2, at der i udkastet til lokalplan 566 var udlagt et fællesområde uden rød kant, altså et område som kan flyttes og modelleres i en endelig udstykningsplan. Området er her fordelt med 100% nøjagtighed således at der er lige meget fællesareal på lodsejerens matrikel 135h og nabomatriklen 135g.  I den endelige lokalplan er fællesarealet ved en fejl tegnet ind på kortbilaget således at 2/3 nu ligger på lodsejerens matrikel, og kun 1/3 på nabomatriklen. Derved forringes lodsejerens matrikel væsentligt.
  • Som det fremgår af skitsematerialet fra Praksisarkitekter var der i de oprindelige tanker lagt op til en lavtæt bebyggelse med ca. 38 boliger. Derfor blev der skitseret fællesarealer svarende til 38 boliger x 80 M2 = 3.040 M2. 
  • I det nuværende forslag, som ses på LIFA notatets side 4, ønsker lodsejerne af 135h, og naboen med 135g, nu lang færre lavtæt enheder, formodentlig 12-16 enheder. og resten af udstykningerne bliver parcelhuse og en enkelt storparcel, indrettet som naturgrund, da vil kravet til fællesarealer blive under det halve, nemlig max 16 enheder x 80 M2 = 1280 M2.  På trods heraf har kommunen valgt at give afslag på en udstykning efter den udstykningsskitse som LIFA beskriver.

 

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 04-02-2021

Administrationen anmodes om en redegørelse for sagen på det kommende møde.
 

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).