Punkt 5 Status for klima- og energiaktiviteter i 2020

Beslutningstema

Afrapportering af klima- og energiaktiviteter i 2020. Aktiviteterne vedrører alene bevillinger i forbindelse med Natur og Miljøs ansvarsområde. De vedrører ikke aktiviteter i ISP (det innovative energispareprojekt) under CETS eller partnerskabskontrakt med GO2Green.

Indstilling

Direktionen indstiller til Miljø og Naturudvalget,

  • at orientering om status for klima- og energiaktiviteter i 2020 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I klima- og energibudgettet for 2020 var der afsat 673.118 kr. Det består af ordinært budget, overførsel fra 2019 og ekstraordinær indtægt fra Grøn Ordning (Pulje fra opstilling af vindmøller). På Miljø og Naturudvalgets møde den 23. marts 2020 blev det besluttet, at iværksætte aktiviteter indenfor grønne arbejdspladser, transport, undervisning samt bæredygtighed.

 

Derudover har administrationen arbejdet med:

  • CO2-reduktionsplan
  • Handleplan for bæredygtig udvikling
  • Skovrejsning
  • DK2020 Klimaplan
  • CO2-opgørelse for 2019 på virksomhedsniveau
  • CO2-opgørelse for 2018 på geografisk niveau
  • CO2-konsekvensvurderinger i politiske sagsfremstillinger

 

På grund af Corona-situationen har det desværre været nødvendigt at aflyse flere planlagte aktiviteter i årets løb, hvilket har resulteret i et betydeligt mindreforbrug.

 

Følgende tabel opsummerer budgetaktiviteterne i 2020:

 

Aktivitet

Indhold

Klima-effekt

Grønne arbejdspladser

Energirenoveringshjulet.

Energirenoveringer i klubhuse.

Webinarer om energirenoveringer og nye tilskudsmuligheder for husejere.

Energi- og CO2-beregneren

Reduktion i energiforbrug og CO2-udledning.

 

Transport

Udlån af el-ladcykler.

Elektrisk cykelpumpe v. Biblioteket.

Reparation af elektrisk cykelpumpe ved busholdepladsen.

Reduktion i energiforbrug og CO2-udledning.

 

Undervisning

Grønt Flag skoler.

Mulig reduktion i energiforbrug og CO2-udledning, hvis eleverne ændrer adfærd.

Bæredygtigheds-

arrangementer og -tiltag

Klimauge uge 39.

Rådgiverbistand til CO2 -reduktionsplan

Trykning af Bæredygtighedsstrategi 2020

Mulig reduktion i energiforbrug og CO2-udledning, hvis eleverne ændrer adfærd.

Skovrejsning

Borgermøder

Reduktion i CO2-udledning hvis skov plantes

Varmeplan

Rådgiverbistand vedr. varmepumper

Reduktion i CO2-udledning hvis fossile varmekilder udskiftes til VE.

 

Uddybning af Klimakommune Plus+ initiativer

I 2020 har Svendborg Kommune etableret 0,43 ha ny fredskov i samarbejde med en lokal lodsejer i Vester Skerninge. Lodsejeren stod selv for plantningen samt varetager den fremtidige drift. I alt blev der plantet 1300 træer på arealet. På en del af arealet fandtes naturlig opvækst, som bevares. CO2-reduktionen fra arealet er på 4,3 tons årligt.

 

I regi af projektet Energirenoveringshjulet er der foretaget energitjek af 43 huse og der energirenoveret i 13 huse. Projekterne har i alt bidraget med en energibesparelse på ca. 217.000 kWh, hvilket svarer til en CO2-besparelse på i alt ca. 56 tons.

 

Til og med 2020 er der i Energirenoveringshjulet foretaget energitjek af 439 huse, og der er energirenoveret i 259 huse. Projekterne har i alt bidraget med en energibesparelse på ca. 2.370 MWh, hvilket svarer til en CO2-besparelse på i alt ca. 615 tons.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Følgende tabel opsummerer budget og forbrug for 2020.

 

Aktivtitet

Budget (kr.)

Forbrug (kr.)

Indtægt (kr.)

Difference

Grønne arbejdspladser

260.000

122.236

0

+137.764

Transport

65.000

38.403

0

+26.597

Undervisning

35.000

21.000

0

+14.000

Bæredygtighed

68.187

77.579

0

-9.392

Bevilling fra Grøn Ordning

0

0

94.931

+94.931

Skovrejsning

0

9.490

0

-9.490

Varmeplan

0

26.016

0

-26.016

Overført fra 2019

150.000

0

0

+150.000

I alt

578.187

294.724

94.931

+378.394

 

(Midler fra Grøn Ordning blev anvendt i 2019 til landsbyklyngeprojektet i Gudme).

 

Der er et forventet mindreforbrug på 378.394 kr., hvilket foreslås overført til 2021 i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

CO2-Konsekvensvurdering

De gennemførte aktiviteter har en væsentlig positiv konsekvens for CO2-udledningen i Svendborg Kommune både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Lovgrundlag

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune.

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune.

Sagen afgøres i

Miljø- og Naturudvalget.

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 02-02-2021

Orienteringen taget til efterretning.
 

Jens Munk (løsgænger) var fraværende.