Punkt 5 Procesplan for borgerbudget 2021

Beslutningstema

Orientering om processen for borgerbudget 2021

Indstilling

Direktionen indstiller til Lokaludvalget at,

  • Orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Lokaludvalget har i en årrække arbejdet med borgerbudgetter, der yder økonomisk støtte til borgerprojekter i de enkelte lokalområder.

 

Hidtil har lokalområderne selv stået for afholdelsen af borgerbudgetter, dvs. indsamling af projekter og en efterfølgende afstemning med understøttelse fra administrationen. Der er for nuværende blevet indgået samarbejdsaftaler om afholdelse af et borgerbudget med Forum 5762, Thurø lokalråd og lokalråd Sydtåsinge (se dagsordenspunkter 6 og 7). Det forventes, at der også kan indgås samarbejdsaftaler om afholdelse af nye borgerbudgetter i de områder, hvor der tidligere er blevet afholdt borgerbudgetter eller potentialeplaner.

 

Administrationen understøtter lokalområderne i afholdelsen af borgerbudgetter ud fra de behov, områderne har. For at flest mulige lokalområder kan få gavn af midler fra borgerbudgetterne i 2021, vil administrationen tilbyde at drive dele af processen. Dette er især relevant i områder, hvor der ikke endnu findes borgergrupper eller lokalråd samt områder, der først er startet op. Formålet er at give borgerne en positiv oplevelse af at samarbejde om konkrete projekter til gavn for deres lokalområde og på den måde inspirere borgerne til at fortsætte med at udvikle det lokale samarbejde. Alle områder får lov til at byde ind med de behov, de måtte have.

 

For at udbrede kendskab til og viden om borgerbudgetter i hele kommunen, vil der blive lavet en film, som både viser hvad et borgerbudget er og viser medlemmer af Lokaludvalget, der fortæller om tankerne bag. Filmen vil blive brugt som en del af annonceringen af borgerbudgetterne.

 

For at kunne henvise borgere fra alle områder til relevant information, vil der blive lavet en underside på svendborg.dk, som giver informationer om alle borgerbudgetter, både dem, hvor kommunen driver processen og dem, som borgerne selv står for.

 

I de områder, hvor administrationen driver borgerbudgetprocessen, vil dette ske efter følgende procesplan. Der vil under tilrettelæggelsen af processen blive taget hensyn til de gældende corona-restriktioner.

 

Procesplan

 

Hvad?

Annoncering af borgerbudgetter vil ske gennem:

  • Annoncer i lokale aviser
  • Facebookopslag
  • Svendborg.dk
  • postkort

 

 

Opstartsmøder i de lokalområder, hvor kommunen driver processen

 

Borgere med projekter eller interesse for borgerbudgetter inviteres til opstartsmøder.

 

Borgerne kan få støtte til at udvikle deres projekter, få afklaring omkring tilladelser mm., og skabe netværk med hinanden.

 

Kommunens samskabelsescampingvogn bruges som synligt symbol foran afholdelsessted.

 

Antallet af opstartsmøder afhænger af antal områder, hvor kommunen gennemfører et borgerbudget.

 

Illustrationseksempel

 

Afstemning i de lokalområder, hvor kommunen driver processen

 

Kommunen indkalder borgerprojektforslag gennem annoncering og afholder en afstemning om projekterne i hvert lokalområde, hvor kommunen står for processen. Afstemningsformen bliver tilpasset de enkelte områders behov.

 

Projekterne bliver præsenteret på en hjemmeside, opdelt efter område. Alle borgere fra de udvalgte områder har mulighed for at stemme.

 

 

 

Et eksempel på en borgerbudgetvideo bliver vist på mødet.

 

Video om borgerbudget i Faaborg-Midtfyn Kommune: https://www.youtube.com/watch?v=v4q6wtVojZE

Video om kommuneplan 2017-2029 i Svendborg Kommune: https://www.youtube.com/watch?v=4n9dcYkp71w

 

 

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Der er fra 2021 afsat et budget på 1,4 mio. kr. til borgerbudgetter og potentialeplaner, samt at der i forbindelse med budgetforliget for 2021 blev afsat yderligere 2,0 mio. kr. til ”Liv i mit lokalområde”. Herudover forventes der en overførsel fra budget 2020 på ca. 1,6 mio. kr., til at understøtte processen yderligere omkring borgerbudgetter.

CO2-Konsekvensvurdering

Ingen bemærkninger.

Beslutning i Lokaludvalget den 09-12-2020

 Fraværende: Susanne Gustenhoff (Liste Ø), Stedfortræder: Jesper Kiel (Liste Ø)

Drøftet og fremsættes igen på Lokaludvalgsmøde d. 28. januar.