Punkt 3 Dialogmøde med forsyningsselskabet Vand og Affald

Beslutningstema

Dialogmøde mellem forsyningsselskabet Vand og Affalds formandskab og Økonomiudvalget.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at

  • Orientering om selskabet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Som led i Svendborg Kommunes ejerpolitiks krav om dialog og samarbejde mellem bestyrelserne og byrådet, afholdes dialogmøde mellem formandskabet (bestyrelsesformand, næstformand og direktør for Vand og Affald) og Økonomiudvalget.

 

Dialogmødet afholdes af en halv times varighed.

 

Mødedagsorden tager afsæt i ejerpolitikkens generelle forventninger til selskaberne indenfor:

  • Økonomisk ansvarlighed
  • Miljømæssig ansvarlighed
  • Social ansvarlighed.
  • Takster
  • Øvrige aktuelle forhold

 

Direktøren introducerer med et oplæg om selskabets aktiviteter i relation til ejerpolitikken med fokus på det kommende budget.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen.

CO2-Konsekvensvurdering

Ingen.

Lovgrundlag

Ejerpolitik for Svendborg Kommunes forsyningsselskaber.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2020

Godkendt.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).