Punkt 10 Orientering om udtalelse fra Hjernesagens Repræsentantskab 2020

Beslutningstema

Orientering om henvendelse fra Hjernesagen.

Sagsfremstilling

Hjernesagens øverste ledelse, repræsentantskabet, har den 29. august 2020 været samlet til det årlige møde og har vedtaget en politisk udtalelse, der rejser behovet for en national handleplan for stroke – blødninger og blodpropper i hjernen.

 

12.000 danskere rammes hvert år af stroke. Det betyder, at 90.000 lever med en apopleksi-diagnose. Stroke er den førende årsag til handicap i Danmark, og de årlige udgifter til sundheds-ydelser i forbindelse med stroke beløber sig til 2 milliarder kroner. Stroke er en folkesygdom, og der er behov for en handleplan for forebyggelse, behandling, rehabilitering og livet med stroke.

 

Hjernesagen har fremsendt en politisk udtalelse, der er sendt til Sundhedsministeren, Social­ministeren, medlemmer af Folketingets socialudvalg, Folketingets Sundheds- og ældreudvalg, Formanden for Danske Regioner, Sundhedsudvalgsformanden i Danske Regioner, Direktøren i Danske Regioner, Formand for Kommunernes Landsforening, Formanden for KL’s politiske udvalg, Sundhedsdirektøren i KL, alle landets Regionsformænd, alle landets borgmestre, alle formænd for kommunale social- og sundhedsudvalg.

 

Udtalelsen vedlægges til orientering til Handicaprådet.

Beslutning i Handicaprådet den 08-10-2020

Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.