Punkt 4 2. behandling af budget 2021 og overslagsårene 2022-2024

Beslutningstema

Indstilling til Byrådets 2. behandling af budgetforslag 2021 og overslagsårene 2022 – 2024, herunder takstoversigt for 2021, samt fastsættelse af kirkeskatprocenten

Indstilling

Det indstilles, at:

  • ændringsforslag til Svendborg Kommunes budget 2021 og overslagsårene 2022 - 2024 fremsendes til Byrådets 2. behandling
  • at forslag til takstoversigt 2021 oversendes til Byrådets 2. behandling
  • kirkeskatprocenten fastsættes uændret til 1,02 pct.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget fremsendte den 8. september 2020 forslag til Svendborg Kommunes budget 2021 til Byrådets 1. behandling.

 

Byrådet vedtog at oversende budgetforslaget til 2. behandling og fristen for fremsendelse af ændringsforslag blev fastsat til mandag den 21. september 2020 kl. 12.00.

 

Der er modtaget politiske ændringsforslag fra følgende partier/grupper i Byrådet:

 

Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har den 18. september 2020 indgået forlig.

 

Der foreligger endvidere budgetforslag fra Johan Emil Rasmussen, som er modtaget efter fristens udløb.

 

Budgetforslagene medfører ændringer i dels kassebeholdning og dels i renter, som er indarbejdet i de respektive forslag. I konsekvens heraf vil der ikke være særskilte ændringsforslag vedrørende kasseforbrug og renter. Øvrige ændringer fremgår tillige af afstemningslisten.

 

Provstiet har fremsendt budgetforslag, som bygger på statsgaranteret udskrivningsgrundlag, samt at den kirkelige udskrivningsprocent fastsættes uændret til 1,02 procent.

 

I forhold til 1. behandlingen er der anført en række tekniske ændringer, som fremgår af vedlagte bilag, og som er opført som pkt. 1 på afstemningslisten. De tekniske ændringer er ikke indarbejdet i de 2 budgetforslag, som i øvrigt bygger på valg af statsgaranti.

 

Budgetforliget samt de tekniske ændringer medfører ændringer i den takstoversigt, som forelå til 1. behandlingen. Det skal bemærkes, at taksterne på grund af den pressede tidsplan først forelægges fagudvalgene på deres møder i oktober. Der henvises til vedlagte takstoversigt.

 

Direktionen anbefaler, at der frem til byrådets 2. behandling er mulighed for at foretage mindre ændringer og omplaceringer, hvis det bliver nødvendigt for at bidrage til indfrielse af kommunernes økonomiaftale med regeringen.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

’Fremgår af vedlagte bilag

CO2-Konsekvensvurdering

Flere temaer vil have afledt effekt på CO2, men på nuværende tidspunkt foreligger der ikke konkrete vurderinger heraf. Ved udmøntning af forslag vurderes afledt effekt på CO2 ud fra de nye retningslinjer.

Lovgrundlag

Den Kommunale Styrelseslov

Sagen afgøres i

Byrådet

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-09-2020

Indstilles, idet Økonomiudvalget samtidig anbefaler, at der dispenseres fra tidsfristen for indsendelse af ændringsforslag.

Beslutning i Byrådet den 06-10-2020

De tekniske ændringsforslag og ændringsforslag vedr. driften blev vedtaget uden afstemning.

 

Man stemte herefter om Johan Emil Rasmussens ændringsforslag vedr. anlæg.

 

For stemte: 2 (Johan Emil Rasmussen og Jens Munk)

Imod stemte: 27 (A, V, C, B, O, F og Ø)

 

Man stemte herefter om ændringsforslag fra A, V, C, B, O, F og Ø vedr. anlæg.

 

For stemte: 27 ( A, V, C, B, O, F og Ø)

Imod stemte: 2 (Johan Emil Rasmussen og Jens Munk)

 

Indstillingerne blev i øvrigt godkendt.

 

Afbud fra Steen Tinning (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Kristina Siig (B) og Ulla Larsen (V).