Punkt 2 Vedtagelse af skovstrategi og forvaltningsplaner for de kommunale skove

Skovstrategi for de kommunale skove samt forvaltningsplaner for hver enkelt skov forelægges med henblik på endelig vedtagelse.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget med endelig vedtagelse i Byrådet, at:

• Den forelagte skovstrategi for de kommunale skove med målsætninger for de enkelte skove godkendes
   

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget med endelig vedtagelse i Byrådet, at:

• De forelagte forvaltningsplaner for de kommunale skove godkendes.

Historik

Miljø- og Naturudvalget samt Teknik- og Erhvervsudvalget igangsatte på møde henholdsvis den 6. og 8. november 2018 udarbejdelse af en skovstrategi og langsigtede forvaltningsplaner for de kommunale skove.
 

Byrådet besluttede på møde den 18. december 2018, som led budget 2019 – supplement til delforlig, at øge andelen af naturskov (efterfølgende præciseret som urørt skov) fra 10% til 20% af de kommunale skove.
 

Der blev afholdt borgermøde den 29. april 2019 med workshops om brugen af de kommunale skove.

Miljø- og Naturudvalget godkendte på møde den 4. juni 2019 forslag til strategiens overordnede mål for udviklingen i skovene og retningslinjer for forvaltningen med henblik på høring i Det Grønne Råd. Materialet blev tilrettet som ønsket på udvalgsmødet og sendt i høring i Det Grønne. Der indkom tre høringssvar.
 

Administrationen har herefter udarbejdet forslag til skovstrategi med målsætning for de enkelte skove samt forvaltningsplaner for hver enkelt skov. Miljø- og Naturudvalget godkendte på møde den 5. maj 2020 forslag til skovstrategi til høring i Det Grønne Råd og i offentligheden. Teknik- og Erhvervsudvalget godkendte på møde den 7. maj 2020 forslag til forvaltningsplaner til høring i Det Grønne Råd.
 

Der er kommet høringssvar fra:

• Dansk Botanisk Forening
• Geopark Det Sydfynske Øhav (tidligere Naturturisme I/S)
• Friluftsrådet
• Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling for Fyn
• Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg

Høringssvarene er resumeret og kommenteret i hvidbog jf.  bilag 1: Høringssvar fra Det Grønne Råd og bilag 2: Hvidbog – høring i Det Grønne Råd.

Niels Andersen, Dansk Ornitologisk Forenings repræsentant i Det Grønne Råd har medvirket til udvælgelsen af ny urørt skov.

Svendborg Museum har udarbejdet et notat om kulturværdierne i de kommunale skove.

Ekstern skovfaglig konsulent, Peter Friis Møller har udarbejdet baggrundsnotater til strategien, forslag til forvaltningsplaner for de enkelte skove med omstillingstiltag for alle skovafsnit samt manual for arbejdets udførelse.

Skovstrategien

Skovstrategien er vedlagt som bilag (Bilag 3: Skovstrategi for de kommunale skove, Svendborg Kommune 2020). Strategien beskriver de kommunale skoves særlige værdier og opstiller overordnede mål for udviklingen i skovene og retningslinjer for forvaltningen. Strategien indeholder også specifikke målsætninger for de enkelte skove, hvor de mange interesser er afvejet og prioriteret.

På baggrund af høringssvarene er tilføjet tekstafsnit af afklarende/præciserende karakter og signaturerne på målsætningskortene er gjort tydeligere (se Hvidbogen). Her ud over er foretaget redaktionelle justeringer.

Det samlede skovareal er 308 ha, og der er udpeget 66 ha til urørt skov svarende til 21,4 %.

Senest i 2030 foretages en evaluering af indsatser og resultater, og det vurderes, om der er behov for en revision af strategien og forvaltningsplaner.
 

Forvaltningsplaner

Forvaltningsplanerne med manual er vedlagt som bilag (Bilag 4: Forvaltningsplaner for de kommunale skove, Svendborg Kommune 2020-2070, Bilag 5: Manual). Ud fra strategiens målsætninger og retningslinjer for forvaltningen er der udarbejdet forvaltningsplaner for de enkelte skove for de kommende 50 år. Forvaltningsplanerne beskriver kort skovene, deres historie, naturværdier, kulturhistorie og målsætninger. Herefter følger et afsnit med beskrivelse af, hvordan skoven skal forvaltes fremover. De enkelte forvaltningstiltag beskrives nærmere i en manual.
 

På baggrund af høringssvarene er medtaget størrelsesangivelser for udpegningen af urørt skov og biodiversitetsskov samt for aktivitetszoner og stillezoner (se Hvidbogen). Her ud over er foretaget redaktionelle justeringer.
 

Forvaltningsplanernes beskrivelse af de rekreative interesser er overordnet. Anlæggelse af nye stier og andre faciliteter vil ske i takt med, at behovene opstår, og at der afsættes midler hertil.

Kommunikation

Efter endelig vedtagelse udsendes en pressemeddelelse om strategien og forvaltningsplanerne, og der afholdes en event. Ved indgangen til alle skove opsættes små skilte, som byder velkommen til Svendborg Kommunens skov. I forbindelse med større omstillingstiltag i skovene opsættes midlertidige skilte, der fortæller om arbejdet.

Implementering af skovstrategien vil i omstillingsperioden medføre en del skov-strukturskabende tiltag. Samtidig vil en del af den stående vedmasse kunne realiseres som gavntræ og flis. Implementering af skovstrategien og forvaltningsplanerne vil på sigt føre til mere urørt skov og anden biodiversitetsskov. Der vil blive øgede udgifter til omstillingstiltag som f.eks. hugst og ændret hydrologi, til sikkerhedsfældning og over en årrække også tabte indtægter fra træsalg.
 

Administrationen skønner, at der vil komme en merudgift til driften af de kommunale skove på ca. 300.000 kr. årligt, heraf 100.000 kr. i øget administration fordelt mellem Natur og Miljø samt Trafik og Infrastruktur.
 

I merudgiften indgår ikke udgifter til eventuelle nye rekreative anlæg.

Merudgiften er finansieret i budget 2021.

Skove lagrer kulstof fra atmosfærens CO2 i træernes stammer, grene og rødder, og opsuger mere CO2 end de afgiver, når de er i vækst. Optaget af CO2 på et skovareal afhænger blandt af træarten, alder, plantetæthed og jordbund og af hvordan skovene drives. F.eks. kan hurtigt voksende nåletræarter, som plantes tæt, optage en del mere CO2 pr. ha om året end langsomt voksende egeskove. Ved anvendelse af træ i f.eks. byggeri og møbler lagres kulstof, og træ kan fortrænge mere energitunge materialer som stål, beton og aluminium.
 

Til gengæld vil løvskove af bl.a. bøg og eg, der kan blive flere hundrede år gamle, kunne fortsætte med at optage og fastholde det bundne kulstof i hele deres lange levetid. Her ud over lagres generelt mere CO2 i jordbunden i en urørt skov, og etablering af naturlig hydrologi medvirker også hertil.
 

Der kan ikke opstilles kvantificeret CO2-regnskab for implementeringen af skovstrategien. Det vurderes, at den samlede CO2-ændring ved implementeringen af skovstrategien ikke er væsentlig.

Skovloven og Naturbeskyttelsesloven

Byrådet

Miljø- og Naturudvalget fremsender indstillingen til endelig vedtagelse i Byrådet med bemærkning om, at der ønskes en årlig orientering om udmøntning af strategien.