Punkt 3 Mulighederne for fortrinsret

Sagsfremstilling

Drøftelse om mulighederne for fortrinsret på baggrund af notat fra Færgesekretariatet.

Skarø Beboerforening her følgende bemærkninger:
Vi henstiller på medlemmernes vegne til, at der arbejdes på fortrinsret eller mulighed for særskilt booking til øboer.

Vi gør opmærksom på at flere af øernes beboere er fra en generation hvor kendskab og adgang til IT og booking er begrænset.

Øboer og fritidshusejere er grundlæggende villige til at booke i det omfang det er nødvendigt og har ikke intentioner om at misbruge systemet.

I denne sommer har flere medlemmer desværre følt sig presset til at "misbruge" systemet ved at overbooke eller dobbeltbooke for at have "døren åben til fastlandet og hjem"

Dette synes ikke at være en holdbar løsning eller ønskeligt for hverken udbyder eller bruger.

Kunne man forestille sig at der blev formuleret en beskrivelse af situationer hvor fortrinsret kunne træde i kraft?

Ex fra medlemmer hvor fortrinsret i denne sommer kunne have gjort en forskel:

-          Indkaldelse til operation, tidspunkt for fremmøde på sygehus kendes først dagen før. (læge- og speciallægeaftaler i det hele taget)

-          Landmand med dyr der afgræsser på øen. Dyr findes syge og flere døde. Landmand kan ikke komme over og tilse sine dyr og give medicin. (dyrlægebesøg på øen/ fastlandet i det hele taget)

-          Øbo når ikke færgen kl. 20.15 grundet trafikale udfordringer på motorvejen. Vedkommende kunne ikke komme hjem før dagen efter kl. 14.45. (forhindring grundet udefrakommende faktorer)

-          Pendlere med mulighed for flextimer kan ikke gå tidligt fra arbejde og være sikker på at komme hjem. (flexibilitet for pendlere)

Mange flere exempler findes.

Drejø har følgende bemærkninger:
At ø-udvalgt vil arbejde på, at der altid skal friholdes 10 pladser til øboer, som der tidligere har været. I sommer har det været nærmest håbløst at komme med færgen. Og hvis Skarøfestivalen kommer tilbage i 2021, vil der være samme problem – Corona eller ej. Bliver de ikke besat af øboer, bliver der jo plads til de turister, der ikke har bestilt.

Beslutning i Ø-udvalget den 14-09-2020

I nødsituationer vil man komme med efter besætningens vurdering.

Det anbefales at man bruger booking, både til bestilling, men også husker at afbestille.

Der arbejdes videre for model i henhold til notat omkring fortrinsret.