Punkt 11 Igangsættelse af ny lokalplan for Søbakkerne, Ollerup

Beslutningstema

Beslutning om igangsættelse af forslag til lokalplan for et boligområde ved Søbakkerne, ved Egensevej i Ollerup

Indstilling

Direktionen indstiller til, Teknik- og Erhvervsudvalgets vedtagelse, at

  • igangsætte forslag til lokalplansforslag for et boligområde Søbakkerne ved Egensevej i Ollerup, som erstatter lokalplan 535
  • der ikke afholdes et borgermøde i høringsperioden på 4 uger
  • principperne beskrevet i sagsfremstillingen danner grundlag for planlægningen

Sagsfremstilling

Ejer af ejendommen ønsker udarbejdelse af ny lokalplan der rummer begge enklaver. Den tidligere lokalplan 535 fra 2010 var udarbejdet med det primære formål at bygge andelsboligbebyggelse.
 

Pga. ændret efterspørgsel, ønsker ejer udarbejdelse af ny lokalplan med mulighed for åben/lav bebyggelse i enklave 1 og 2, herunder ændring af de grønne friarealer så de indpasses bedre i landskabet og i de enkelte enklaver.  
 

Der er fra bygherres side tanker om at udvide bebyggelsen med en 3. enklave syd for området i fremtiden. Området er udlagt til boligformål i kommuneplanen, og vil blive håndteret i forbindelse med den igangværende revision af kommuneplanen. Området  med 3. enklave skal efterfølgende lokalplanlægges, hvilket vil gennemføres som en selvstændig proces.

Planområdets afgrænsning er vist med rød stiplet linje.

 

Projektet

Enklave 1 er ved at blive udbygget - efter nogle stillestående år er der med ny ejer nu ny byggeaktivitet - her har der været klart størst efterspørgsel på parcelhusgrunde. Det har vist at være sværere at få bygget rækkehuse, som der ellers var udgangspunktet for størstedelen af området i den tidligere lokalplan 535 for Søbakkerne. Den nye lokalplan skal gøre området mere attraktivt for bosætning med mulighed for at udbyde flere parcelhusgrunde med en minimumstørrelse på ca. 800 m2. Der vil stadig reserveres parceller til rækkehuse i enklave 1.
 

Der ønskes også at ændre de nuværende delområder i de 2 enklaver. I den nuværende lokalplan kan de enkelte delområder kan udstykkes parceller ned i ca. 600 m2, dette ønskes fjernet, for at øge grundstørrelsen. Der vil som resultat samlet set blive færre grunde/boliger end hvad den nuværende lokalplan lægger op til.
 

Den nye lokalplan skal anvise nye placeringer til grønne fællesarealer og en ny bebyggelsesstruktur som vil være mere sammenhængende og være med til at skabe et mere harmonisk bosætningsmiljø. Den nye lokalplan skal desuden vise en principiel udstykningsplan af enklave 3 så man kan se lokalplanen i kontekst til denne.
 

Der ønskes yderligere i den nye lokalplan mulighed for at kunne have forskellige tagfarver og typer inden for de enkelte enklaver. Dvs. at der også åbnes op for etablering af grønne (beplantede) tage. Det vil også have af betydning at der kan ses forskellig-farvede tage i samme enklave f.eks. sorte og røde teglsten.

 

Planfaglig vurdering

Det vurderes, at Ollerup har potentiale til et forøget antal parcelhuse, da området har vist sig attraktivt for denne type bosætning. Det er dog fortsat vigtigt at den nye bebyggelses tager hensyn til omgivelserne i relation til bystruktur og landskab, som fastlagt i den eksisterende lokalplan for området. 
 

Det er således vigtigt for den samlede oplevelse af området, at der fortsat bevares en grøn kile mellem enklaverne, der i træk næsten svarer til linjeføringen fra den tidligere jernbane.

 

Den reviderede planlægning tager udgangspunkt i følgende landskabelige og strukturelle principper:

  • Der åbnes op for mere åben/lav bebyggelsesstruktur i begge enklaver.
  • Mod Egensevej åbnes op for åben/lav bebyggelse i stedet for tæt/lav.
  • Der gives mulighed for forskellige tage herunder også grønne (beplantede) tage så der opstår en større diversitet i enklaverne.
  • Der afskærmes visuelt mod Egensevej i form af levende hegn.
  • Der fastlægges nye grønne friarealer. Herunder en grøn kile mellem enklaverne.
  • Alle 3 enklaver skal i fremtiden fortsat vejbetjenes fra Egensevej.

 

Lokalplanen forventes at omfatte følgende bebyggelsesregulerende principper:

  • Boligformål i form af overvejende fritliggende énbolighuse
  • Åben/lav bebyggelse
  • Bebyggelsesprocent på 30%
  • Max antal etager 2
  • Max bygningshøjde 8,5 meter
  • Minimum udstykningsstørrelse 700 m2.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Udgifter til udarbejdelse af forslag til lokalplansforslag samt endelig udarbejdelse af lokalplan, afholdes indenfor Plan og Udviklings eksisterende ramme.
 

Rådgiver bistår med diverse kortbilag i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen.

Lovgrundlag

Planloven

Sagen afgøres i

Teknik- og Erhvervsudvalget

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 10-09-2020

Indstillingen godkendt.