Punkt 8 Endelig vedtagelse af Trafiksikkerhedsplan 2020-2024

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af Trafiksikkerhedsplan 2020-2024 og Vejklasseplan for Svendborg Kommune.

 

Godkendelse af procesplan for projektkatalog.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse

 

  • At forslaget til Trafiksikkerhedsplan 2020-2024 for Svendborg Kommune, der som rammeplan fastlægger retningslinjer for kommunens trafiksikkerhedsinitiativer de kommende 4 år, endeligt vedtages (bilag 1-5).
  • At procesplan for projektkatalog godkendes (bilag 6).
    • Procesplanen er supplereret med et oversigtslistebilag ”Borgerønsker som ikke er optaget i projektkataloget” (bilag 7).

Sagsfremstilling

Teknik- og Erhvervsudvalget godkendte den 18/06-2020 forslaget til Trafiksikkerhedsplan 2020-2024 for Svendborg Kommune til fremlæggelse i offentlig høring i 8 uger.

 

Trafiksikkerhedsplan 2020-2024 for Svendborg Kommune har været i offentlig høring fra den 22/6-2020 til den 14/08-2020. Høringen blev annonceret i Ugeavisen Svendborg, Svendborg Kommunes hjemmeside samt kommunens facebookprofil.

 

Cyklistforbundet, politiet, Vejdirektoratet, Fynbus, Taxa, skolerne i Svendborg Kommune samt kørelærere i Svendborg har via email fået invitation til komme med høringssvar.

 

Der er indkommet 52 høringssvar fra borgere og interessenter. Et resume af høringssvarene er vedlagt i en hvidbog som bilag 8 (bilag 8 – Hvidbog på skemaform) og bilag 9 (Bilag 9 – Bilag til hvidbog i fuld længde på skemaform).

 

Høringssvarene giver ikke anledning til betydelig ændring af Trafiksikkerhedsplan 2020-2024 for Svendborg Kommune. Høringssvarene omhandler primært isolerede lokaliteter, som ønskes behandlet af hensyn til trafiksikkerheden. Enkelte høringssvar er overordnede forslag til valg af en bestemt type trafiksikkerhedstiltag, eksempelvis at nye indsnævringer foretrækkes udført med cykelsluse.

På baggrund af hørringssvarene og generelle borgerhenvendelse, er der udarbejdet en procesplan for behandling af trafiksikkerhedsplanens projektkatalog. Procesplanen er vedlagt som bilag 6 (bilag 6 – Procesplan). Prioriteringsmodel (bilag 5 - prioriteringsmodel) bliver benyttet i vægtning af trafiksikkerhedsprojekter. Modellen sikrer, at lokaliteter, hvor der er indtruffet relativt mange ulykker set i forholdt til trafikmængden prioriteres. Dette gælder tillige lokaliteter, hvor:

  • Der sker overskridelse af hastighedsgrænsen
  • Er et stort færdselsbehov for bløde trafikanter
  • De eksisterende faciliteter for bløde trafikanter er begrænsede

Beregning af vægtning er baseret på projektets skønnede anlægsomkostning.

Anlægsomkostninger for strækninger med hastighedsoverskridelser på over 25% beregnes altid med i modellen.

 

Som supplement til procesplanen er der udarbejdet en liste til brug for synliggørelse af borgerønsker, der af administrationen er vurderet som ’ikke egnet’ eller ikke har nærmere fagligt grundlag til at opnå plads i selve projektkataloget. Listen hedder bilag 7 ”Borgerønsker som ikke er optaget i projektkatalog”, og der kan politisk prioriteres fra denne liste som præsenteres sammen med projektkataloget. Borgerønsker der ikke er optaget i projektkatalog udgår af listen efter 3 år.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Anlægsøkonomi indgår ikke i planen.

Der vil blive udarbejdet konkrete anlægsprojekter for de politisk prioriterede projekter. Disse skal finansieres indenfor udvalgets samlede ramme.

Lovgrundlag

Vejloven

Sagen afgøres i

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 10-09-2020

Indstillingen godkendt.