Punkt 6 Stomiprojekt - fælles udbud og service

Beslutningstema

Fællesløsning mellem kommune og region i Midt- og Syddanmark på stomiområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller at

  • Orientering tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Vi har i Svendborg Kommunes valgt at indgå i samarbejde ift tilslutning til en fælles løsning på stomiområdet på tværs af regioner og kommuner i Syddanmark og Midtjylland.
 

Det tværsektorielle samarbejde omkring stomiområdet er første skridt på vejen mod en fælles borgernær infrastruktur i første omgang på stomiprodukter og efterfølgende er det planen at udvide med andre områder som urologi, diabeteshjælpemidler, sonderemedier og ernæring, etc.
 

Formålet med det tværsektionelle samarbejde er, at der :

Skabes kvalitet for borgere/patienter gennem et sammenhængende behandlingsforløb ved fælles produktsortiment og tæt samarbejde de to sektorer imellem
 

Optimeres på processer og økonomi på tværs af sektorer, bl.a. ved at sikre sammenhængende arbejdsgange, gensidig forståelse for hinanden i de to sektorer, og at der arbejdes mod samme mål.

 

Den fælles løsning vil bestå af følgende:

Et fælles udbud af stomiprodukter, der sikrer, at regioner og kommuner har adgang til samme sortiment, og som gør det muligt for producenter at byde ind.

 

Etablering af en serviceplatform hos foreningen Fælles Service Center, som de regioner og kommuner, der er medlemmer af foreningen, kan benytte sig af. Serviceplatformen vil sikre håndtering af lager, levering, call-center for teknisk support samt it-system til understøttelse af indkøb.

 

En samarbejdsaftale mellem kommuner og region om sundhedsfaglig rådgivning. Samarbejdsaftalen skal sikre uvildig rådgivning og en hensigtsmæssig opgavedeling.

 

Behovet for en fælles løsning udspringer af, at stomiområdet i dag er indrettet sådan, at det ofte efterlader borgeren i klemme mellem sygehuset og den enkelte kommune. Det skyldes blandt andet, at sygehus og kommune har forskellige produkter, og at sagsgangene er forskellige i hver region og kommune. Den fælles løsning vil sætte borgeren i centrum og lette stomipatienters overgang fra sygehus til kommune.

 

På længere sigt vil modellen for den fælles løsning – dvs. med fælles indkøbsaftaler, fælles serviceplatform og samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning – kunne udbredes til andre områder som fx diabetes og urologi. Også på disse områder vil en fælles løsning forventet medføre øget kvalitet i borgerens forløb. 

 

Visionen er beskrevet i denne video: https://vimeo.com/398466775/4aca4fd4a7.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Udbuddet skal sikre at løsningen kan håndteres indenfor eksisterende budget.

Lovgrundlag

Serviveloven § 112 – Kropsbårne hjælpemidler.

Sagen afgøres i

Social- og Sundhedsudvalget.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 09-09-2020

Taget til efterretning.