Punkt 4 Status på fokusområdet "Mental sundhed hos børn og unge"

Beslutningstema

Fremlæggelse af status på igangsatte initiativer under fokusområdet ”Mental sundhed hos børn og unge”.

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

 

  • Udvalgene tager status til efterretning.

Sagsfremstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget(BIU), Social- og Sundhedsudvalget(SSU), Børne- og Ungeudvalget(BUU) samt Kultur- og Fritidsudvalget(KFU) har i indeværende byrådsperiode besluttet at arbejde for at styrke børn og unges mentale sundhed i Svendborg Kommune. Arbejdet er igangsat med en stærk tværgående koordinering inden for de tre nedenstående deltemaer. Udvalgsnavnet i parentes angiver deltemaets ansvarlige udvalg:

 

  • Elevfravær (BUU)
  • Fastholdelse i arbejde og uddannelse (BIU og SSU)
  • Fællesskaber (KFU)

 

Administrationen har arbejdet med udvikling af indsatser inden for de tre deltemaer. Elevfravær udmøntes af Skole og Uddannelse. Fastholdelse i arbejdet og uddannelse udmøntes af Borger og Arbejdsmarked samt Socialafdelingen, mens Fællesskaber udmøntes af Kultur og Fritid. De respektive afdelingers udmøntning af deltemaerne har ført til følgende tiltag:

 

  • Styrket indsats mod elevfravær – særligt bekymrende fravær.
  • Projekt ”Min plan”.
  • Fællesskabsindsatser i forbindelse med visionsaftalen ”bevæg dig for livet”, samt kortlægning af indsatser og interessenter inden for området.

 

De enkelte indsatser har været behandlet på deres respektive udvalgsområder.

 

Udvalgene præsenteres for en status på arbejdet med de enkelte temaer via korte statusoplæg fra de ansvarlige afdelinger.

Beslutning i Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget den 02-09-2020

Taget til efterretning.

 

Der var afbud fra: Søren Kongegaard (A), Anne Katrine Olsen (A), Torben Frost (A), Maria

Haladyn (A), Jesper Ullemose (V), Jesper Larsen (V), Per Nykjær Jensen (V), Dorthe Ullemose (O), Stina Sølvberg Thomsen (O).