Punkt 2 Oplæg til revideret målsætning for Ungekontakten

Beslutningstema

Oplæg til revideret målsætning for Ungekontakten

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

 

  • Udvalgene drøfter oplæg til revideret målsætning for Ungekontakten.
  • Udvalgene oversender revideret målsætning for Ungekontakten til godkendelse i de respektive fagudvalg.

Sagsfremstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget besluttede på udvalgsmøder henholdsvis den 13. januar 2020 og 14. januar 2020, at der på et fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Ungeudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget skulle være en drøftelse af Ungekontaktens målsætning.

 

Administrationen har udarbejdet oplæg til udvalgenes fællesmøde den 2. september 2020. Administrationens oplæg er:

 

Ungekontaktens formål:

Ungekontakten skal forenkle og styrke indsatsen over for unge, som ikke kan gå den lige vej fra grundskole til uddannelse eller job, så alle unge gives de bedste betingelser for et selvstændigt ungeliv med uddannelse eller job.

 

Ungekontaktens målgruppe:

Ungekontakten er Svendborg Kommunes sammenhængende ungeindsats for målgruppen af:

 

  • Unge 15-30 årige, som ikke kan gå den lige vej fra grundskole til uddannelse og job, og unge som på anden vis i deres ungeliv har brug for en særlig tværfaglig og sammenhængende støtte for at kunne komme i uddannelse eller job.
  • Målgruppen udgør ca. 6-8 % af den samlede ungegruppe af 15-30 årige unge.

 

Nationale mål for den kommunale sammenhængende ungeindsats.

Den nationale uddannelsespolitiske målsætning hedder at alle unge 25 årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Dvs. at Ungekontaktens overordnede mål udgøres af de nationale mål, som siger at:

  • i 2030 skal mindst 90 procent af de 25 årige have gennemført en ungdomsuddannelse, med et delmål om at i 2025 skal 85 % af de 25 årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
  • I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.

 

Ungekontaktens mål:

Ift. de overordnede nationale mål betyder det for Ungekontakten at Ungekontakten konkret skal medvirke til at:

 

  • Øge andelen af unge i Svendborg Kommune, som starter på en ungdomsuddannelse.
  • Øge andelen af unge i Svendborg Kommune, som gennemfører en ungdomsuddannelse.
  • Reducere frafald på ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune.
  • Øge andelen af unge i Svendborg Kommune, som går fra offentlig forsørgelse til at komme i job eller uddannelse.

 

Overstående oplæg præsenteres og gennemgås på fællesmødet.

Beslutning i Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget den 02-09-2020

Drøftet, idet der tilføjes et mål om det tværfaglige samarbejde.

 

De revidere målsætninger oversendes til godkendelse i de respektive fagudvalg.

 

Der var afbud fra: Søren Kongegaard (A), Anne Katrine Olsen (A), Torben Frost (A), Maria

Haladyn (A), Jesper Ullemose (V), Jesper Larsen (V), Per Nykjær Jensen (V), Dorthe Ullemose (O), Stina Sølvberg Thomsen (O).