Punkt 5 Status på anlægspuljen til lokalområderne

Beslutningstema

Orientering om status på projekter fra Lokaludvalgets anlægspulje

Indstilling

Direktionen indstiller til Lokaludvalget, at

  • Orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte d. 23.06.2020 Lokaludvalgets beslutning fra d. 09.06.2020 om at støtte de indstillede projekter:

  • Ud i naturen til hest og til fods på Thurø: 0.5 mio. kr.
  • Vejstrup Forsamlingshus: 0.5 mio. kr.
  • Bypark i Gudbjerg: 0.5 mio. kr.
  • Rekreativt aktivitetsområde ved Vestbroen, Svendborg Havn: 0.5 mio. kr. gives i tilskud til andre aktiviteter end sauna.

 

Økonomiudvalget præciserede, at der ikke gives tilskud til efterfølgende drift og at midlerne først frigives, når der foreligger fuld finansierede og godkendte projekter.

 

Borgergrupperne for alle fire projekter er blevet informeret om beslutningen og er blevet gjort opmærksom på, at det er deres ansvar at sørge for de relevante myndighedstilladelser.

 

Det har vist sig, at et af projekterne har driftsudgifter, som projektet forventer at kommunen overtager. Derfor indstiller Direktionen til Økonomiudvalget, at godkendelsen af projektet kun fastholdes, hvis borgergruppen selv kan finde finansiering til projektet.

 

Det fremgår af borgergruppens ansøgningen til ”Aktivitetsområde Vestbroen”, at ”Det vil være hensigten, at drift, vedligehold, forsikring og sikkerhedstilsyn af lege- og fitnessredskaber i aktivitetsområdet, vil skulle dækkes af kommunen, sådan som det ses på øvrige offentlige arealer med legepladser og fitnessredskaber. Der er endnu ikke indgået aftale med kommunen om dette. På baggrund af ovenstående vil der ikke være løbende driftsomkostninger for Beboerforeningen for denne del af projektet.

 

Det kan oplyses, at kommunen bruger ca 8000 kr. på drift af området lige nu. Efter afslutningen af projektet skønnes det, at driften kommer til at koste 26.000kr.

 

 

Beslutning i Lokaludvalget den 26-08-2020

Orienteringen taget til efterretning og dialogen med Borgerforeningen fortsætter frem til det kommende møde, hvor punktet genoptages.
 


Pia Dam (Liste A) forlod mødet kl. 17.00 under Nyt punkt 8. Stedfortræder Karl Magnus Bidstrup (Liste A) deltog i stedet i resten af mødet.

Bruno Hansen (Liste F) forlod mødet kl. 17.15 under punkt 3 og deltog ikke i resten af mødet.