Punkt 3 KLAPjobs arbejde i Svendborg Kommune

Beslutningstema

Henvendelse fra KLAPjob med ønske om foretræde for Handicaprådet

Sagsfremstilling

KLAPjob, som er en beskæftigelsesindsats under Landsforeningen LEV, har henvendt sig til Handicaprådet med ønske om at få foretræde for rådet. Formålet er at fortælle om KLAPjobs arbejde i Svendborg Kommune samt et ønske om at opdatere samarbejdet med kommunen med en samarbejdsaftale og eventuelt en samarbejdsfolder.

 

KLAPjob ønsker en dialog med Handicaprådet om, hvordan man kan understøtte arbejdet til fordel for borgere med kognitive handicaps i Svendborg Kommune.

 

Leder af KLAPjob, Claus Bergman Hansen og KLAPjob-konsulent Hanne Gadegaard Sørensen samt kredskonsulent Rikke Blomgren deltager i Handicaprådets møde fra kl. 16.00-16.45.

Beslutning i Handicaprådet den 20-08-2020

Handicaprådet takkede for præsentationen og opfordrede administrationen til at undersøge mulighederne for en partnerskabsaftale med KLAPjob.