Punkt 13 SLIP Festival

Beslutningstema

B: Beslutning

Ansøgning fra Stine Kähler om tilskud på 20.000 kr. i forbindelse med afholdelse af SLIP Festival den 2.-5. september 2020 i Rundbuehallerne, Frederiksø.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  • Udvalget træffer beslutning i sagen

Sagsfremstilling

SLIP Festival afholdes for anden gang i Svendborg. Festivalens fem dage foregår i Rundbuehallerne på Frederiksø, hvor der vil være byggeworkshops i samarbejde med den professionelle skaterparkbygger Keld Aabjørn (lokal) og er arrangør af den professionelle skateboardkonkurrence Cph Open. De træskaterelementer, der bygges, flyttes efterfølgende fra Rundbuehallerne til enten Skårup eller Stenstrup, hvor de bliver tilgængelige for børn og unge i deres lokalmiljø efter festivalens afslutning.

 

Festivalen arrangeres i samarbejde med skaterforeninger og erfarne fagfolk med baggrund i skaterbygning med det formål at skabe en uge med åbne byggeworkshops for børn og unge i alderen 10-25 år, der falder uden for de traditionelle foreningsaktiviteter. Festivalen består udelukkende af gratis aktiviteter og workshops, da ønsket er at skabe et åbent og imødekommende projekt for alle.

 

Som optakt til festivalen har FSR Beton bygget en stor skaterrampe på Frederiksø, som samtidig bliver en del af Fremtidens Havn.

 

Budgettet på 605.000 kr. kan opsummeres som følger:

 

Honorar til kunstnere og projektgruppe

383.000 kr.

Løn og materialer ved workshops

180.000 kr.

Installering af skaterpark samt formidling

42.000 kr.

 

 Der er på nuværende tidspunkt fundet finansiering på 565.000 kr. i form af tilskud fra Roskilde Open Call og Statens Kunstfond m.fl.

 

Afdelingens bemærkninger

Det er afdelingens vurdering, at festivalen har karakter af at være en kommerciel event begrundet i de store honorarer til kunstnere og arrangør.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Eventuel bevilling vil være at afholde af Kulturpuljen, hvor der er et ikke disponeret beløb på ca. 59.000 kr.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 13-08-2020

Afslag, idet ansøger d.d. har meddelt, at der er modtaget tilskud fra Havnepuljen på 30.000 kr.

 

Anne Katrine Olsen (A) var fraværende.