Punkt 4 Budgetopfølgning pr. 31. maj 2020 - Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Budgetopfølgning pr. 31. maj 2020 for Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Direktionen indstiller,

 

  • At budgetopfølgningen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet den 18. juni 2020 fik Kultur- og Fritidsudvalget en kort overordnet status på økonomiopfølgningen pr. 31. maj. Økonomiudvalget behandlede den 23. juni den samlede koncernrapport pr. 31. maj, hvori udvalgets bidrag indgik. Koncernrapporten var ekstraordinært fremrykket til behandling i juni på grund af behov for indblik i afledte økonomiske konsekvenser af Corona.

Forventet regnskab på Kultur- og Fritidsudvalgets område udgør 83,1 mio. kr., som i forhold til korr. budget på 82,3 mio. kr. resulterer i et merforbrug på 0,8 mio. kr. Siden opfølgningen pr. marts er forventet regnskab steget med 0,2 mio. kr., som primært skyldes merudgifter afledt af forlænget periode med Corona.

 

Merforbruget på 0,8 mio. kr. skyldes primært

 

  • Negativ overførselspulje fra tidligere år med 1,7 mio. kr.
  • Merforbrug på biblioteket på 0,3 mio. kr. som skyldes mindreindtægter vedrørende gebyrer og merudgifter til øget brug af e-reolen og filmstriben som følge af nedlukning ifm. Corona.
  • Mindreforbrug på 0,8 mio. kr. vedrørende lokaletilskud og aftenskoleundervisning under det Folkeoplysende område.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Fremgår af vedlagte rapport.

Lovgrundlag

Den kommunale styrelseslov.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 13-08-2020

Budgetopfølgningen blev taget til efterretning.

Anne Katrine Olsen (A) var fraværende.