Punkt 7 Parkourbane på Frederiksø

Beslutningstema

Beslutning om realisering af parkourbane på Frederiksø, herunder proces og økonomisk ramme.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget:

  • at realisering af en parkourbane på Frederiksø godkendes
  • at den beskrevne proces og økonomiske ramme for parkourprojektet godkendes
  • at administrationen bemyndiges til valg af udbudsform og efterfølgende valg af entreprenør

Sagsfremstilling

Administrationen har tidligere søgt fondsstøtte hos Sallingfonden til etablering af et aktivitetsfelt som en del af Den Blå Kant første etape. Sallingfonden har nu afgivet tilsagn om at donere 250.000 kr. til  projektet.
 

Aktivitetsfeltet indrettes dels med en skaterfacilitet i beton jf. udvalgets beslutning i april 2020 og dels med en parkourbane, der vil blive færdigudviklet i tæt samarbejde med lokale parkouraktører.
 

Udvalget har i oktober 2019 behandlet et forslag om etablering af en parkourbane som en del af den første etape af Den Blå Kant. Udvalget besluttede dengang at udsætte sagen. Projektet er siden blevet tilpasset og reduceret således at finansieringen fordeles nogenlunde ligeligt mellem fondsfinansiering og den kommunale medfinansiering.
 

Administrationen anbefaler, at realisering af projektet godkendes, da projektet vil skabe liv på havnen, til glæde for både de lokale parkourudøvere samt en bredere målgruppe, der vil anvende anlægget til leg og klatring.
 

Projektet vil blive gennemført som enten en bygherreleverance eller som et tilkøb hos den entreprenør, der udfører det øvrige anlægsarbejde i Den Blå Kant første etape.
 

Sallingfonden har stillet som krav, at pengene skal bruges senest i foråret 2021. Dette kan lade sig gøre, men vil kræve, at den realiseres i samme tidsrum som det øvrige Blå Kant anlægsprojekt.

 

Proces for realisering:

  • 13. august 2010: politisk godkendelse af projektet
  • August- oktober 2020: Projektet tegnes i dialog med lokale parkouraktører (Plan og Udvikling står for arkitektdelen. Derudover indkøbes ekstern rådgivning / ingeniørbistand). Herefter ansøges om byggetilladelse og der indhentes tilbud på udførelse.
  • November - juni 2021: Projektet udføres og står klar sammen med den samlede første etape af Den Blå Kant projektet på Frederiksø

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Den samlede anlægsudgift forventes at udgøre 456.250 kr. og finansieres med 250.000 kr. fra Puljen til Havneudvikling og med 206.250 kr. fra Sallingfonden.

 

Sallingfonden her givet 250.000 kr. til projektet. Af disse skal der af løftes 17,5% (43.750 kr.) til fondsmoms, hvoraf der restere 206.250 kr. til realisering af projektet.
 

Udgifterne forventes af fordele sig som følger:

 

Ekstern rådgivning

60.000 kr.

Anlæg

360.000 kr.

Uforudsete udgifter

36.250 kr

Samlet anlægsudgift

456.250 kr.

 

Drift af anlægget er indeholdt i det samlede driftsudvidelsesforslag til renhold, vedligeholdelse og renovering af projektarealet ”Den Blå Kant første etape” til budgetforhandlingerne for 2021. Det pågældende driftsudvidelsesforslag behandles under punkt 4 med henvisning til bilag 6.

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 13-08-2020

Indstillingen godkendt med bemærkning om, at projektet forelægges politiets forebyggelsesafdeling for en udtalelse.